Afsluttede forskningsprojekter

Tværfagligt forskningsprojekt om indsats efter højdosis kemoterapi og stamcellestøtte

Infektioner, smerte, mundbetændelse, kvalme og diarré er almindelige bivirkninger til behandlingen af højdosis kemoterapi og stamcellestøtte som sammen med tab af fysisk funktion og komplikationer kan begrænse genoptræning til almindelig daglig livsførelse og tilbagevenden til arbejde. Ift. den fysiske funktion pegede projektets resultat på, at fysisk aktivitet ikke var højt prioriteret på danske hospitaler, der behandler hæmatologiske patienter. Der blev typisk først sat ind med fysisk træning, når funktionsevnenedsættelse var indtrådt.

Ligeledes savnedes der retningslinjer for fysisk træning, og der manglede viden om fysisk trænings helbredende effekt, hvor hårdt og hvor længe man skal træne, når man allerede har en alvorlig sygdom, samt hvordan man får patienter til at træne på egen hånd, uden en behandler ved sin side.

Kontakt Nina Høgdal, hvis du vil vide mere.

Effekt af bækkenbundstræning hos mænd med nedre urinvejssymptomer efter apopleksi (slagtilfælde)

Projektets formål var at undersøge effekten af bækkenbundstræning hos mænd med nedre urinvejssymptomer efter apopleksi.

Resultaterne af dette randomiserede og kontrollerede studie viste positiv effekt målt på seksualitet, omfang og sværhedsgrad af nedre urinvejssymptomer samt patienternes livskvalitet.

Kontakt Jan Christensen, hvis du vil vide mere.

Rehabilitering efter komplekse hjertesygdomme

Viden om rehabilitering ved mere komplekse hjertetilstande er yderst begrænset. Derfor blev CopenHeart studiet igangsat med henblik på at belyse effekten af rehabilitering blandt: 1) Patienter som er behandlet med hjertestøder (ICD), 2) patienter som er hjerteklap opereret, 3) patienter som er ablateret for atrieflimren, og 4) patienter som er behandlet for infektiøs endokardit, samt 5) hjertepatienter med nedsat seksuel trivsel. Læs om forskningsresultaterne her eller kontakt Jan Christensen, hvis du vil vide mere.

Rehabilitering af fysisk skadede veteraner og civile med benamputationer

Projektet har undersøgt, hvordan rehabiliteringen af benamputerede krigsveteraner og civile kan optimeres. De primære fund fra studierne viste, at fysisk funktion, rygsmerter, amputations niveau, længde og sværhedsgrad af fantomsmerter, uddannelsesniveau og deltagelse i sportsaktiviteter var afgørende for den helbredsrelaterede livskvalitet. Læs mere her

Veteraner med benamputationer skifter aktivt mellem identiteterne som handicappet, såret soldat og atlet afhængigt af, hvilken social kontekst de befinder sig i. Endvidere er skellet mellem det militære mindset og det civilie mindset en medvirkende årsag til frustrationer for veteranerne, som i sidste ende fører til følelsen af et usammenhængende rehabiliteringsforløb. Læs mere her

Endvidere blev et patientrapporteret diagnosespecifikke spørgeskema til patienter med benamputationer oversat og de psykometriske egenskaber undersøgt. Læs mere om det her. Ved henvendelse kan spørgeskema og scoringsmanuel fremsendes.

Slutteligt blev en maksimal arm cykel test for yngre individer med benamputationer udviklet og afprøvet. Læs mere om det her.

Til sammen giver studierne ny viden om, hvordan rehabiliteringen af veteraner og civile med benamputationer kan optimeres. Læs mere om det her.

Udvikling og validering af et skulder-specifikt livskvalitet spørgeskema til patienter med scapula alata (englevinge)

Scapula alata (englevinge) er en klinisk tilstand karakteriseret ved, at den inderste kant og nedre hjørne af skulderbladet stikker ud fra brystkassen. Tilstanden skyldes en skade på den nerve, der forsyner skulderbladets stærkeste og vigtigste stabiliserende muskel. Tilstanden medfører, at patienten ikke kan løfte armen op over skulderhøjde med det resultat at patienten får vanskeligheder med at udføre en række daglige fysiske funktioner, må stoppe sportsaktiviteter og helt eller delvis blive sygemeldt. Formålet med dette projekt var derfor at udvikle og validere et skulder-specifikt livskvalitet spørgeskema til patienter med scapula alata. Læs mere her og kontakt Janne Gadsbøll.

SYNK – synketræning til patienter i behandling for hoved-halskræft

Formålet med projektet var at undersøge effekten af synkeøvelser og progressiv styrketræning ved strålebehandling for hoved-halskræft. De inkluderede patienter trænede de individuelt tilpassede synkeøvelser med en ergoterapeut tre gange ugentligt og hjemme tre gange dagligt. Herudover trænede patienterne det progressive styrketræningsforløb med en fysioterapeut to gange ugentligt.

Vi fandt nogen effekt af interventionen ved slutningen af strålebehandlingen, men forskellen mellem interventionsgruppen og kontrolgruppen er inkonsekvent, og vi observerede ingen langtidseffekt af øvelserne. Højst sandsynligvis er vedligeholdelse af øvelserne efter endt behandling en forudsætning for, at effekten af de forebyggende øvelser også kan ses på lang sigt.

Tryg ved din ryg

Formålet med projektet "Tryg ved din ryg" var at øge eksisterende viden om en kognitive adfærdsrettede rehabiliteringstiltag til patienter, som skulle igennem en stivgørende operation i ryggen. Undersøgelsen indbefattede 3 forskellige forskningsstudier:

Et systematisk review og meta-analyse der undersøgte indhold og effekt af en kognitiv intervention bestående af smerteundervisning til patienter med kroniske rygsmerter. Studiet fandt en lille til moderat effekt af smerteundervisning på smerte og funktionsnedsættelse vurderet på baggrund af evidens med lav til moderat kvalitet.

Et prospektivt kohortestudie der testede om fysioterapeuter kunne forudsige, hvordan det ville gå patienter 1 år efter en stivgørende operation i ryggen og undersøge hvad fysioterapeuter baserede deres prognose på. Studiet fandt en sammenhæng mellem fysioterapeuters prognose score og patienters vurderet effektmål et år efter operationen. Den prædiktive værdi var dog lav.
Et randomiseret kontrolleret studie der skulle teste effekten af en aktiv kognitiv adfærdsrettet tilgang tilbudt til patienter lige efter en stivgørende operation i ryggen. Studiet fandt ikke havde nogen effekt på reduktionen af stillesiddende adfærd på kort sigt (3 måneders opfølgning). Derimod var tilgangen sikker for patienterne at udføre og have en signifikant, men muligvis ikke klinisk relevant, effekt på reduktionen af stillesiddende adfærd på længere sigt (1 års opfølgning).

Kontakt Heidi Tegner for yderligere information om projektet.