Operation for tragtbryst

Tragtbryst (Pectus Excavatum) er den hyppigste medfødte defekt i brystvæggen., og den er 4 gange hyppigere hos drenge end hos piger. Tragtbryst er medfødt og ofte ikke synlig i den tidlige barndom. Den bliver mere tydelig med alderen, især under den hurtige vækst i puberteten.

Tragtbryst optræder ofte uden andre sygdomme eller skavanker, men er hos få kombineret med syndromer som f.eks. Marfan og Ehlers Danloss samt skæv ryg.

For de fleste patienter er det at have tragtbryst ofte forbundet med psykisk betinget indskrækning af forskellige sociale aktiviteter og sportslig udfoldelse. Færre har fysiske problemer så som anstrengelses udløst åndenød eller bryst smerter.

Behandling af tragtbryst

Behandlingen af tragtbryst foregår ved indsættelse af en indvendig stålbarre bagved brystbenet. Operationen foregår i fuld bedøvelse. Der lægges et epiduralkateter til brug for behandling af smerter efter operationen.

Stålbarren er ikke permanent og skal fjernes efter 3 år. I tiden lige efter operationen er den den væsentligste gene smerter, som behandles med smertestillende medicin.
Tragtbryst før operation
​Tragtbryst efter operation​​

Komplikationer


  • En ud af 20 vil have behov for en forlænget smertestillende behandling.
  • For en ud af hundrede vil det være nødvendigt med en forlænget antibiotisk behandling pga. infektion.
  • For en ud af tusind kan det være nødvendigt med en udvidet operation pga. blødning.

Hvordan kan man blive opereret?

For at komme til ambulant vurdering på Rigshospitalet skal man have en henvisning fra egen praktiserende læge eller speciallæge. Om operation kommer på tale, afhænger af patientens alder, og om det vurderes, at patientens tragtbryst kan korrigeres med operationsmetoden. Den ideelle alder er fra 15 til 20 år.

I forbindelse med den ambulante vurdering bliver operationen forklaret og vores fysioterapeuter instruerer i et særligt træningsprogram, der begynder to måneder før operationen og forsætter efter operationen.

Vejledninger

​Se også vores vejledningsmaterialer til patienter og pårørende herunder.​​

​​


Redaktør