Kikkertundersøgelse og udblokning af spiserøret

Sådan foregår undersøgelsen

Ved kikkertundersøgelse af spiserøret (esophagoskopi) føres en kikkert (esophagoskop) ned gennem spiserøret. På den måde kan spiserøret og mavesækken undersøges, og der kan tages prøver til undersøgelse i mikroskop.

Gennem kikkerten kan der samtidig foretages udblokning af spiserøret (oesophagus dilatation), hvis der er forsnævri​nger. Der kan også nedlægges et rør (esophagusstent) indvendigt i spiserøret, hvis en udblokning ikke kan sikre fri passage. Endelig kan man også fjerne fremmedlegemer, som sidder fast i spiserøret. Undersøgelsen foregår i fuld narkose.

De første timer efter undersøgelsen eller udblokningen bør man kun indtage flydende kost. Kirurgen vil herefter ordinere kost individuelt til den enkelte patient. 
Patienter, som har fået nedlagt stent i spiserøret, skal ligge højt med hovedet om natten og vil få udleveret en pjece med kostvejledning.

Der kan gå 4-5 dage, før der er svar på prøverne.

Ubehag og komplikationer

Ofte er der ømhed i halsen i et par dage, og derfor vil du få tilbudt smertestillende medicin. I sjældne tilfælde kan der opstå hul i spiserøret ved undersøgelsen. Denne risiko er større, hvis der er forsnævringer eller en svulst i spiserøret, så en udblokning er nødvendig. Hvis der opstår hul i spiserøret, er det ofte nødvendigt at foretage en akut operation i brysthulen for at lukke hullet i spiserøret og lægge dræn ind i brysthulen for at undgå infektion. 

Vejledning

Se ​også vores vejledningsmateriale til patienter og pårørende.​

​​


Redaktør