Kikkertundersøgelse af lymfeknuder i brystskillevæggen

Sådan foregår en kikkertundersøgelse

En kikkert føres ned foran luftrøret gennem en lille åbning fortil på halsen, lige over brystbenet. Herigennem kan man tage prøver fra lymfeknuderne, som ligger inde i brysthulen. Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse. Såret sys med opløselig tråd.

Man kan tage brusebad allerede dagen efter operationen. Undgå direkte sol i operationssåret i 6-12 måneder.

Svar på undersøgelsen vil som regel være klar dagen efter undersøgelsen efter kl. 13 .

Ubehag og komplikationer

Ømhed i halsen og nakken kan forekomme og varer typisk et par dage. I få tilfælde ses sårinfektion. Meget sjældent ses større blødninger inde i brysthulen, som kan kræve blodtransfusion og akut operation med åbning af brystbe​net.

I sjældne tilfælde kan lungen falde sammen, så det er nødvendigt at lægge en plastikslange (et dræn) ind gennem brystvæggen for at få lungen til at folde sig ud igen. Drænet fjernes, når lungen er udfoldet.

Opstår der rødme eller hævelse omkring operationsarret, bør du søge læge, da det kan være tegn på infektion.

Vejledninger​

​​Se også vores vejledningsmaterialer til patienter og pårørende.


​​


Redaktør