Ph.d.-projekter i Thoraxkirurgisk Klinik

Aktuelle ph.d.-projekter i Thoraxkirurgisk Klinik.

​​​
​​​

​​

Se projektbeskrivelser

â–¼ Emne: VATS-lobektomi simulation. Ph.D studerende: Katrine Jensen
Formål
I et samarbejde mellem Thoraxkirurgisk Afdeling RT og Center for Klinisk Uddannelse (CEKU) ønsker vi at undersøge hvordan man optimalt lærer avanceret thorakoskopisk kirurgi (kikkertkirurgi).

Baggrund
​1,4 millioner mennesker dør årligt af lungekræft på verdensplan, hvilket gør sygdommen til den kræftform, der medfører flest dødsfald [1]. Kirurgi er fortsat den behandling, hvor patienten har den største chance for  overlevelse for en udvalgt gruppe af lungekræftpatienter [2]. Traditionelt er alle operable lungekræftpatienter blevet opereret med thorakotomi, der er et større kirurgisk indgreb, hvor brystkassen åbnes med en ribbensspærre. De senere år er det blevet muligt at udføre selv omfattende kræftoperationer med kikkertkirurgi, hvilket giver patienterne et hurtigere efterforløb, færre komplikationer, hurtigere rekonvalescens og bedre tolerance for evt. efterfølgende behandling med kemoterapi [3]. Rigshospitalets thoraxkirurgiske afdeling er et af verdens største og førende centre indenfor avanceret lunge-kikkertkirurgi (thorakoskopi), hvor mere end 70% af patienterne opereres vha. den nye teknik. Denne status gør, at Rigshospitalet årligt modtager over 50 udenlandske lungekirurger, der ønsker at lære operationsteknikken. Desuden underviser Rigshospitalets thoraxkirurger i thorakoskopiske masterclasses i Europa og USA. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan lærer eksperter nye procedurer? Man ved en del om, hvordan novicer lærer færdigheder, men hvordan eksperter tilegner sig nye teknikker, ved man ikke meget om. Set i lyset af tiltagende fokus på patientsikkerhed og kvalitet i behandlingen er det imidlertid en problematik, som specielt højtspecialiserede enheder ofte står overfor. Med ønsket om at udbygge Rigshospitalets position på området, ved at etablere Europas førende træningscenter indenfor thorakoskopi, har vores forskergruppe anskaffet en virtual-reality simulator og er påbegyndt udviklingen af verdens første software til thorakoskopisk fjernelse af lungelapper (lobektomi). Implementeringen af simulationsbaseret træning i et standardiseret træningscurriculum bør være evidensbaseret. Center for Klinisk Uddannelse (CEKU) har stor erfaring med design og validering af træningscurriculae inkluderende simulationsbaseret træning [4]. 

Referencer
​​[1] Jemal A, Center MM, DeSantis C, Ward EM. Global patterns of cancer incidence and mortality rates and trends. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2010 Aug;19(8):1893-907. Epub 2010 Jul 20.

[2] Tomaszek SC, Wigle DA. Surgical management of lung cancer. Semin Respir Crit Care Med. 2011 Feb;32(1):69-77. Epub 2011 Apr 15. Review.

[3] Jensen K, Petersen RH, Jessen HJ. Video-Assisted Thoracic Surgery lobectomy: Review of Data Strongly Suggests the Interest of its Further Implementation. European Journal of Clinical & Medical Oncology, February 2011, vol. 3, No 1, 26-34.

[4] Lillevang G, Bugge L, Beck H, Joost-Rethans J, Ringsted C. Evaluation of a national process of reforming curricula in postgraduate medical education. Med Teach. 2009 Jun;31(6):e260-6.

 

 ​ ​

â–¼ Emne: PPC (Perfusion-Pressure-Creatinin) projektet. Ph.D studerende: Kristian Kandler​
Formål
I Danmark udføres årligt ca. 3500 hjerte- eller lungekirurgiske indgreb ved brug af hjerte-lunge-maskine.

​​Ved disse indgreb har man de seneste år observeret en stigning i forekomsten af postoperativ nyrefunktionsnedsættelse. Enten i form af decideret nyresvigt med dialysebehov eller i form af en stigning i nyrefunktionsmarkører i blodet svarende til en reduktion af nyrefunktionen på 60-70%.

Nyrerelaterede komplikationer er associeret med en markant øget postoperativ dødelighed og sygelighed.

Årsagerne og mekanismerne bag nyrefunktionspåvirkningen ved hjertekirurgi er ukendte. En mulig årsag kunne være et for lavt blodtryk i hjertelungemaskinen og at nyren derved ikke gennemstrømmes af nok blod under operationen. I PPC forsøget planlægges det at inkludere 110 patienter. Hos halvdelen af patienterne bruges sædvanlig praksis vedrørende hjertelungemaskinens blodtryk. Hos den anden halvdel tilstræbes et blodtryk > 60 mmHg under operationen.

Primært undersøges nyrefunktionen i form af en så kaldt GFR måling, der måles præoperativt, 2.-, 5. dag og 3 måneder postoperativt. Der anlægges også et nyrevenekateter gennem lysken hvorigennem man kan måle iltforbruget i nyren, under operationen. Endeligt tages der løbende blodprøver og urinprøver der på anden vis skal belyse nyrefunktionen.

Der er ikke tidligere udført lignende forsøg, hverken af design eller omfang. Det er vores forventning af forsøget vil give ny viden indenfor hjerte- og lungekirurgi samt nyresygdomme. Dette vil få betydning i form af nedsat dødelighed, kortere indlæggelsestid og generelt et bedre sygdomsforløb hos vores hjertekirurgiske patienter.

1: Andersn RJ, O’Brien M, MaWhinney S et al. Mild renal failure is associated with adverse utcome after cardiac valve surgery. Am J Kideny Dis 2000:35:1127-34.

2: Bellomo R, Ronco C, Kellum Ja etal. Acure renal failure: definition, outcome measures,animal models, fluid therapy and information technology needs: The second int Concensusconference of the acute dialysis quality initiative (ADQI) Group. Crit Care 2004;8:R204-12. 3: Rosner MH, Portilla D, Okusa MD. Cardiac surgery as a cause of acute kidneyinjury:pathogenesis and potential therapies. J Int Care Med 2008;23:3-18 4: Elahi M, Asopa S, Pflueger A et al. Acute kidney injury following cardiac surgery:impact of early vs late haemofiltration on morbidity and mortality. E J Cardiothorac Surg2009;35:854-63.  5: Thakar CV, Arrigain S, Worley S et al. A clinical score to predict renal failure aftercardiac surgery. Am Soc Nephrol 2005;16:162-8

 

â–¼ Emne: Udtagelse af arteria radialis ved kikkertkirurgi til bypass-operation belyst i et randomiseret studie. Ph.D studerende: Christian Carranza
Formål
Baggrunden for studiet er et ønske om, at finde ud af om en nye teknik med udtagning af arterie fra armen ved kikkertoperation i forbindelse med bypass-kirurgi har en anderledes komplikationsfrekvens end den traditionelle åbne metode.
​ ​ ​
Baggrund
Hjertekarsygdom er i dag den næst hyppigste dødsårsag i Danmark. En tredjedel af dødsfaldene årsag af hjertekarsygdom er årsaget af åreforkalkning i hjertet. En af behandlingerne ved åreforkalkning i hjertet er bypassoperation. I alt udføres ca. 2000 bypassoperationer i Danmark om året og ved disse operationer gøres brug af årer udtaget fra patienten til at lede blodet forbi forsnævringen. De årer som benyttes er hyppigst en arterie løsnet fra brystbenet og sekundært enten en vene fjernet fra benet eller en arterie fjernet fra armen. Årene fra benet eller armen fjernes traditionelt ved at åbne huden over åren og efterfølgende fjerene karret. Over de sidste 20 års tid er der sket en udvikling af teknikker til at fjerne karret ved brug af kikkertoperation. Teknikken har store fordele med hensyn til genoptræning, heling og komplikationer såsom infektion i området, hvor karret er blevet fjernet. Teknikken blev først introduceret til fjernelse af venen fra benet, men er nu over de sidste 10 år videreudviklet til brug ved fjernelsen af arterien fra armen. I stedet for at lave en ca. 20 cm. langt sår på armens underside kan man ved kikkertoperationen nøjes med et 2-3 cm. langt sår ved håndleddet og en 5 mm. langt sår ved albuebøjningen. Dette nedsætter risikoen for komplikationer. Man ved fra studier at antallet af infektion i armen falder fra ca. 7 % til under 1 %, men både dette samt andre neurologiske komplikationer er kun dårligt belyst med primært få studier af op til 300 patienter, hvor man efter operationen ved interview- og kliniske undersøgelser har opgjort tilstedeværelsen af komplikationer1. Nogle undersøgelser har været direkte modstridende med hensyn til forekomsten af neurologiske komplikationer og ofte har de enten været med meget få patienter indeholdt i studiet eller med en upålidelig opgørelse af forekomsten af neurologiske komplikationer2. Derfor er der behov for et mere dybdegående studie til sammenligning af den åbne teknik med kikkertteknikken. I dette studie planlægges at tilfældig fordele 270 patienter til åben eller kikkertteknik samt efterfølgende neurologiske undersøgelser, vaskulære undersøgelser samt undersøgelse af holdbarheden af omkørslen belyst ved CT-skanning.

 


1. Connolly MW, Torrillo LD, Stauder MJ, et al. Endoscopic radial artery harvesting: results of first 300 patients. Ann. Thorac. Surg. 2002;74(2):502–505; discussion 506.

2. Bleiziffer S, Hettich I, Eisenhauer B, et al. Neurologic sequelae of the donor arm after endoscopic versus conventional radial artery harvesting. J. Thorac. Cardiovasc. Surg. 2008;136(3):681–687.
​​

​ 

â–¼ Emne: Akut høj-risiko blodprop i lungen - Optimal behandlingsstrategi. Projektgr​uppe: ​Reservelæge Per Lehnert, 1. reservelæge ph.d. Christian H. Møller, Overlæge, Dr. Med Jørn Carlsen, Overlæge, Dr. Med. Peer Grande, Overlæge, Dr. Med. Jann Mortensen og Professor, Dr. Med Daniel A. Steinbrüchel.

Projektgruppe
Reservelæge Per Lehnert, 1. reservelæge ph.d. Christian H. Møller, Overlæge, Dr. Med Jørn Carlsen, Overlæge, Dr. Med. Peer Grande, Overlæge, Dr. Med. Jann Mortensen og Professor, Dr. Med Daniel A. Steinbrüchel.

Det formodes at 5000-10 000 danskere årligt rammes af en akut blodprop i lungen. Tilstanden er potentielt livstruende og studier har vist at i tilfælde af akut høj-risiko blodprop i lungen, der er den alvorligste undertype med stor blodpropsmængde og påvirkning af hjertefunktionen, er dødeligheden op til 70% inden for den første time og 90 dages dødeligheden for dem som overlever den første time er 50%.

På trods af alvorligheden af høj-risiko blodprop i lungen eksisterer der ikke noget struktureret overblik over antallet af patienter som tilstanden rammer eller hvordan patienterne udredes og visiteres til behandling.

Hovedparten af patienterne modtager medicinsk behandlingen, men nyere studier har indikeret at akut kirurgisk fjernelse af blodproppen er en god og sikker behandling som flere muligvis bør tilbydes. Systematisk viden om effekten af den kirurgiske og medicinske behandling på kort og lang sigt er meget begrænset, herunder hvor mange, som dør, får kroniske hjerte-lunge problemer og gentagne blodpropper i lungen.

Projektets formål er dels at kortlægge antallet af patienter i Østdanmark med akut høj-risiko blodprop i lungen, deres forløb til behandling og hvilken behandling de modtager. Dels at lave opfølgende kliniske undersøgelser af de medicinsk og kirurgisk behandlede patienter med blandt andet hjerte og lungeskanninger for at vurdere behandlingernes effekt.

Resultaterne fra projektet skulle gerne føre til nye mere aggressive visitations og behandlingsalgoritmer, der kan forbedre dødeligheden og ​kroniske følger for patienter der rammes af en akut høj-risiko blodprop i lungen.

 

 

â–¼ Emne: Cardiac rehabilitation for patients with complex heart disease. Ph.D student: Ida Elisabeth Højskov​
Supervisors
Selina K. Berg, Daniel Steinb​rüchel, Philip Moons, Ingrid Egerod

​Project title
Integrated cardiac rehabilitation for patients with ischemic heart disease treated with coronary artery bypass grafting in phase 1.

 

​​​​

​​​

Redaktør