Forskning i Thoraxanæstesiologisk Klinik

Klinikkens forskningsområder dækker monitorering og behandling i det peroperative forløb ved lunge- og hjertekirurgi hos både børn og voksne. Klinikken har et bredt forskningsfelt, ofte med tværfaglige forskningsprojekter, herunder Hjertecentrets øvrige specialer.
  • Basal fysiologi 
  • Systemisk inflammatorisk respons syndrom 
  • Thoraxanæstesiologi 
  • Cardiopulmonal bypass 
  • Mekanisk cikulationsstøtte 
  • Intensiv terapi
  • Måleteknik 
  • Forskning i klinisk sygepleje​

Måling af cardiac output​

Nye metoder til måling af cardiac output evalueres og valideres forud for implementering i klinikken. Der er specielt fokus på nye, mindre invasive metoder, der kan bidrage med tilsvarende information, som de nuværende standarder kan.

Anvendelse af hjertelungemaskine

Hjertekirurgi kan ofte kun gennemføres under anvendelse af hjertelungemaskine. Selvom teknologien er markant forbedret gennem de sidste årtier, er der forsat en del komplikationer forbundet med anvendelsen, specielt organskader. Der er ikke nogen evidens for, hvordan forholdet med tryk og flow under bypass kan påvirke forekomsten af fx hjerne og nyreskader. Disse forhold søges nærmere belyst i såvel observationelle, som randomiserede kliniske studier.

Hjertesvigt

Efter hjertekirurgi er der risiko for udvikling af såvel højre- som venstresidigt hjertesvigt eller biventrikulært hjertesvigt. Håndtering af disse kliniske tilstande både i forhold til diagnostik, monitorering og behandling søges belyst i flere forskningsprojekter. Ved mere alvorlige former for hjertesvigt undersøges desuden de potentielle gevinster, der kan være ved at tilbyde mekanisk support hos udvalgte patienter. Mekanisk support kan tilbydes både ved hjerte og/eller lungesvigt, som bridge til recovery eller til organtransplantation.

Hæmostase og transfusion

Flere studier indikerer, at anvendelse af blodkomponentterapi kan medføre øget morbiditet. Hjertekirurgi er et af de specialer, som har det største forbrug af blodprodukter sammenlignet med andre kirurgiske indgreb. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke specifikke blodtransfusionsgrænser for hjertepatienter, der a priori anses mere følsomme for iskæmiske komplikationer ved lav blodprocent. Der er således behov for at afklare, hvornår patienten har behov for blod samt udvikle behandlingsalgoritmer, som muliggør individualiseret håndtering af hæmostaseproblemer.

Delir

Behandling af delir i det postoperative forløb foregår aktuelt uden evidens for de farmaka, der anvendes. Tilstanden er særdeles invaliderende for patienten og ofte årsag til langvarig indlæggelse på intensivafdelingen. Anvendelse af hurtigt metaboliserbare sedativa og opioider virker hensigtsmæssigt, hvorfor der planlægges randomiseret studie med sammenligning af disse behandlinger.


Mere forskning i Hjertecentret



​​
Redaktør