Perfusionist

​En perfusionist er en højtspecialiceret person, der indgår i operationsgangen på hjertekirurgiske afdelinger. Hovedopgaven er at betjene hjerte-lunge maskinen under hjertekirurgi.

Perfusionisten

Selve maskinen består af flere pumper, overvågningsudstyr og gasmixerer til frisk luft, ilt og anæstesigas. Blodet fra patienten føres fra de store vener gennem maskinen via slanger, bliver oxygeneret og pumpet tilbage til patientens aorta. Herved by-passes patientens hjerte og lunger, og hjertet kan stoppes, således at kirurgen kan udføre det planlagte indgreb.

Perfusionisten har også andre opgaver ud over de daglige operationer. Det kan bl.a. være forskellige støttesystemer til hjerte og/eller lunger på intensiv afdelinger og vedligehold af div. blodprøvetagningsmaskiner.

Perfusionistuddannelsen

Uddannelsen til perfusionist foregår på et hjertecenter og Den Skandinaviske Perfusionist Skole.
Adgangskrav til uddannelsen er at man enten har en bachelor i sygepleje, medicin eller ingeniør, bioanalytikker eller en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse.

Selve uddannelsen løber over 2 år, hvor man dels har den praktiske oplæring på sit ansættelsessted og 4 perioder med teoretisk undervisning på skolen i Århus.

De 4 teoretiske perioder er delt op i blokke

Modul 1
Cirkulatorisk fysiologi
Medicinsk instrumentering
Perfusions teknik1

Modul 2
Biokemi og mikrobiologi
Elektrofysiologi og billed diagnostik
Perfusions teknik2

Modul 3
Hjerte- kar kirurgi
Forskningsteori
Perfusions teknik3

Modul 4
Master projekt.

De første 3 moduler afsluttes af eksaminer og masterprojektet forsvares.
Hvert modul giver 15 ECTS point.

Efter endt uddannelse bliver man: Master i Extracorperal Teknologi.

Redaktør