Kronisk smitte udvikles primært iblandt børn, mens voksne kun sjældent udvikler kronisk hepatitis B. Blandt patienter med kronisk smitte er der forskellige stadier af sygdommen.
Smitteveje
Den hyppigste smittevej på verdensplan er mor til barn smitte i forbindelse med fødslen. I Danmark er seksuel smitte den hyppigste smittevej. Virus findes i blod, spyt, sæd og urin, og smitter hvor der er mulighed for overførsel af virus til rift i hud eller slimhinder.
Hvordan stilles diagnosen?
Vi bruger blodprøver til at stille diagnosen og afgøre hvilket stadie, man er i, samt hvorvidt man tidligere er vaccineret mod hepatitis B.
Symptomer
De fleste patienter med mild sygdom er helt symptomfrie, medmindre man har udviklet skrumpelever.
Sygdommens forløb
Nogle af de faktorer, der har betydning for sygdommens forløb, er alder på smittetidspunkt samt om immunsystemet er påvirket af immundæmpende behandling. Vi bruger blodprøver, ultralyd af leveren og måling af leverens stivhed til at afgøre, hvilket stadie, sygdommen er i, og om der er grund til at give behandling.
Behandlingsmuligheder
Behandling kommer på tale, hvis risikoen for komplikationer er stor, hvilket afgøres ud fra ovenstående stadieinddeling. Der er forskellige behandlingsstrategier, som har det samme overordnede formål, nemlig at forebygge komplikationer i form af skrumpelever og leverkræft. Der er forskellige behandlingsmuligheder. Den hyppigste anvendte behandling er medicin, der undertrykker virusset. Behandlingen er langvarig, og for mange livslang. Patienter følges typiske med klinisk kontrol og blodprøver 1-2 gange om året.
Vaccinationsmuligheder
Der er udviklet en effektiv vaccine mod hepatitis B, som bl.a. anbefales til husstandsmedlemmer og seksualpartnere til personer med kronisk hepatitis B, i.v. brugere, indvandrere fra højrisikoområder, visse personalegrupper i sundhedsvæsenet, visse udenlandsrejsende samt visse personer med anden risikoadfærd.
Hepatitis B og graviditet
Hos gravide kvinder med hepatitis B kan risikoen for mor til barn smitte nedsættes betragteligt ved at vaccinere og give antistoffer rettet mod virusset til barnet umiddelbart efter fødslen. I nogle tilfælde kan man også behandle moderen for at reducere smitte til barnet.