Lungeemfysem

​På Hjertemedicinsk Klinik, afsnit 2154 vurderer og udreder vi patienter med lungeemfysem (for store lunger) for at forbedre lungernes funktion.

​​​​​​​


Når du har gennemgået vores undersøgelsesprogram, og når dine resultater er klar, drøfter lægerne, hvilken behandling der vil være den rette for dig. I nogle tilfælde vil det være muligt at tilbyde dig en behandling med ventiler eller coils, der kan give mere plads til bedre fungerende områder i dine lunger. Disse behandlinger foregår under indlæggelse hos os.

I andre tilfælde kan kirurgisk behandling være nødvendig, og da har vi et tæt samarbejde med hjertekirurgerne på Rigshospitalet. I nogle tilfælde vil lungetransplantation også kunne komme på tale.

Efter anlæggelse af ventiler eller coils i lungerne er det vigtigt, at du kommer til de planlagte ambulante kontroller hos os. Hvis du vil vide mere om behandling med ventiler/coils/biogel, kan du læse mere i vores vejledning til patienter med lungeemfysem herunder.

​​​​​

Redaktør