Hjertemedicinsk afsnit 3141

​Velkommen til Hjertemedicinsk Afdeling, afsnit 3141.

Afsnittet ligger i opgang 3 på 14. sal og er det akutte modtageafsnit. Vi modtager fortrinsvis patienter med:


Besøgstid for pårørende

Pårørende er altid velkomne på afsnit 3141. Vi opfordrer til, at dine pårørende deltager i stuegang eller samtaler med sygeplejerskerne for at skabe det bedst mulige patientforløb for både patient og pårørende. Pårørende er også velkommen til at kontakte personalet, men vi opfordrer dog til, at information foregår mellem patient og pårørende. Information fra plejepersonalet til pårørende kun kan ske med accept fra patienten. 

Besøgstiden er fri. Vi beder dog om at respektere middagshvilerummet mellem kl. 12-14. I dette tidsrum kan gæster evt. opholde sig på reposen ved elevatorerne. Besøgende bedes tage hensyn til medpatienters ønske om ro på stuen, og besøg efter kl. 21 skal foregå i opholdsarealet. Hvis personalet skal hjælpe dig, vil dine pårørende i visse tilfælde blive bedt om at forlade stuen. Du og dine gæster kan også blive bedt om at forlade stuen, hvis din medpatient behøver hjælp eller blot har behov for ro.

Personale

Vi tilstræber, at det samme sundhedspersonale følger dig under indlæggelsen for at opnå størst mulig sammenhæng. I nogle tilfælde vil du dog møde flere ansigter, idet vi arbejder i flerholdskift.

Personalet informerer dig løbende om, hvad der skal ske under indlæggelsen. Har du behov for yderligere information, er du altid velkommen til at henvende dig til personalet, der meget gerne vil hjælpe dig.

Afsnittet ledels af overlæge Lia Bang og afdelingssygeplejerske Kenn Wesselgreen. Pernille Palm er klinisk sygeplejespecialist i afsnittet. Derudover er et skiftende antal læger og sygeplejersker ansvarlige for den daglige pleje og behandling.


Lia Bang
Overlæge



Kenn Wesselgreen 
Afdelingssygeplejerske 




Pernille Palm 
Klinisk sygeplejespecialist





Forsknings- og undervisningsforpligtigelse

Rigshospitalet har som universitetshospital pligt til at forske og uddanne personale. Derfor vil mange patienter blive spurgt om deltagelse i forskningsprojekter og/eller møde personale under uddannelse.




Redaktør