Patientpanelet

Patienter og pårørende skal i mødet med personalet opleve, at de bliver inddraget, hørt og forstået. Klinikken har derfor siden 2010 haft et patientpanel, som mødes fire gange årligt. ​

Patientpanelet består af seks til otte patienter og fire medarbejdere; oversygeplejersken, formanden for kvalitetsudvalget, en overlæge og en rehabiliteringssygeplejerske. Panelet arbejder på at forbedre kommunikation, kvalitet af behandling og pleje. Alle afsnit, klinikkens kvalitetsudvalg og ledelse får referat fra møderne. 

Patientpanelets opgaver

På møderne ser vi bl.a. på klinikkens patientinformationer (pjecer, hjemmeside, info-skærme i venterum mv.) og drøfter nye tiltag, hvor klinikken kan være i tvivl, om det skal tilbydes til alle patienter, eller om det skal være et tilbud og frivilligt at modtage. Vi deltager også i undervisningen af klinikkens personale, f.eks. når det drejer sig om udfordringerne med kommunikation og kontinuitet i behandlingsforløbet. Vi har bl.a. medvirket i film med råd og anbefalinger til personale, eksempelvis om, hvordan man griber samtaler om livsstil an.

Emner behandlet af patientpanelet i Onkologisk Klinik 2017 (pdf, åbner i ny fane)
Patientpanelets kommissorium​ (pdf, åbner i ny fane)​​

Del din mening

Har du forslag til forbedringer for patienter og pårørende, så er du velkommen til at sende klinikken en mail: postboks-onkologi.rigshospitalet@regionh.dk ​

Har du lyst til at blive medlem af Patientpanelet? 

Kontakt kræftrehabiliteringssygeplejerske Lise Bjerrum Thisted på telefon 35 45 11 21, hvis du har lyst til at være med i vores patientpanel.

Redaktør