Team 4: Gynækologisk Kræft og Hjernesvulster

​Vi er ansvarlige for den medicinske behandling og strålebehandling af patienter med gynækologisk kræft og patienter med hjernesvulster. I planlægningen af din behandling tager vi udgangspunkt i din aktuelle situation, og vi bestræber os på at støtte og vejlede dig, så du kommer godt og trygt igennem dit forløb.​

​​​

Vi er et team af læger, sygeplejersker og sekretærer, som er specialister i behandling og pleje af patienter med gynækologisk kræft og patienter med hjernesvulster.  Vi varetager den medicinske kræftbehandling og strålebehandling af patienter fra København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommune. Selve strålebehandlingen foregår i Afsnit for Stråleterapi.

 
Vi varetager ikke selv operationer men arbejder tæt sammen med de specialiserede kirurgiske afdelinger på Rigshospitalet. 


Behandling og lægesamtaler
 Kræftbehandlingen kan omfatte kemoterapi,  antistofbehandling og strålebehandling. Lægen vil ved den første samtale tage udgangspunkt i din aktuelle situation og vejlede dig om, hvilken behandling eller kombination af flere forskellige behandlinger, som vi vil anbefale dig. Vi anbefaler, at du har en pårørende med til samtaler hos os.

Vi bestræber os på at give dig al den pleje, støtte og vejledning, som du har brug for, så du kommer trygt igennem dit forløb hos os. ​

Kontakt


​​

Redaktør