Uddannelse af sygeplejersker og SOSU-assistenter

Infektionsmedicinsk Klinik uddanner sygeplejestuderende i 1., 3. og 6./7. semester samt SOSU-assistenter i 2. eller 3. praktik. Den kliniske vejleder Rene Poulsen tilrettelægger og følger op på undervisningen og uddannelsen i den kliniske praksis.

​Sygeplejefaglige opgaver i sengeafsnittet

Som sygeplejestuderende/social- og sundhedsassistentelev kommer du til at deltage i pleje og behandling af patienter med: 

  • Infektionssygdomme 
  • Tropesygdomme
  • Cystisk fibrose
I den daglige pleje af patienter med disse sygdomme vil du kunne lære alle aspekter indenfor den grundlæggende sygepleje. 

Specialiserede plejeopgaver

Nogle af de specielle sygeplejeopgaver, du kan stifte bekendtskab med pleje af: 

  • Pleje af patienter med akutte eller kroniske sygdomme 
  • Pleje af immunsvækkede patienter 
  • Pleje af immobile patienter
  • Pleje af patienter med akutte og kroniske smerter 
  • Pleje af patienter med respirationsbesvær 
  • Pleje af ernæringstruede patienter
  • Pleje af patienter med sår
  • Pleje af patienter med diabetes 

Studieunits for sygeplejestuderende

Vi har en studieunit for sygeplejestuderende i både 1., 3. og 6/7. semester. Det betyder, at du i den første halvdel af praktikperioden samarbejder med de andre studerende om 6-8 patienter på 3 tosengsstuer. Den kliniske vejleder deltager så vidt muligt i plejen. Vores studieunit hører til det ene af afdelingens 3 teams, og den øvrige del af plejegruppen i teamet fungerer som medvejledere.

Vores studieunit skaber et afgrænset og overskueligt læringsrum i afdelingen. I indgår som studerende i et tæt og forpligtende samarbejde med hinanden og jeres vejledere, og I bliver inspireret og lærer af hinanden. Den kliniske vejleder og de øvrige vejledere har ansvar for at opholdet lever op til uddannelseskravene, og det nære miljø i vores studieunit gør det nemt for dem at følge, hvor du befinder dig læringsmæssigt.​

Efter ca. halvdelen af praktikken opløses din studieunit og I bliver herefter integreret i de afdelingens øvrige teams. 

Undervisningstilbud

Den primære undervisning foregår løbende i forbindelse med den daglige pleje af patienterne. Her fungerer vejlederne som rollemodeller. Vejledningen finder sted før, under og efter sygeplejeopgaverne. Lektionskatalogerne danner udgangspunkt for opbygningen af praktikforløbet. Derudover samles I til fælles refleksion 1 gang ugentligt og I får mulighed for at deltage i afdelingens interne undervisning. 

Sygeplejeudvikling

I klinikken arbejder vi målrettet med at kvalificere sygeplejen. Indsatsområder italesættes og synliggøres, vi sætter mål for aktiviteterne og udarbejder en plan.  

Vi har et forum for sygeplejeudvikling, som har til formål at:

  • fremme udvikling af klinisk sygepleje
  • støtte sygeplejersker i arbejdet med udviklingsprojekter
  • promovere klinikken indadtil og udadtil

Udviklingsprojekter varetages både af grupper af personale og af enkelte sygeplejersker.​
Udvikling af sygeplejen i klinikken skal tage udgangspunkt i patienternes behov.​​

Klinisk vejleder

  • Rene Poulsen, afsnit 8652, telefon 3545 7837

Redaktør