Aplastisk anæmi (AA)

Ved aplastisk anæmi er knoglemarvsfunktionen svært nedsat. Der er ikke tale om en kræftsygdom med genetiske skader på cellerne i knoglemarven, men tilstanden kan være meget alvorlig med varierende grader af blodmangel eller mangel på hvide blodlegemer eller blodplader. 

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

​Sygdommen kan opstå som en bivirkning til lægemidler eller kemikalier eller som følge af en virusinfektion, men oftest opstår aplastisk anæmi uden påviselig årsag. 

Man antager da, at kroppens eget immunsystem er blevet aktiveret på en måde, som angriber knoglemarvens bloddannende celler, der efterhånden udslettes og erstattes med fedtvæv.

Symptomer

Symptomerne afhænger af, hvor svært knoglemarvsfunktionen er angrebet.​

Ved mangel på bestemte hvide blodlegemer (granulocytter) er der risiko for alvorlige infektioner med bakterier eller svampe.

Mangel på røde blodlegemer (blodmangel) giver symptomer som træthed, svimmelhed, hjertebanken eller åndenød.

Mangel på blodplader forlænger blødningstiden og giver ofte tandkødsblødning eller blodudtrædninger i huden. 

 
Diagnose
Diagnosen stilles ved undersøgelse af blod og knoglemarv.
 

Behandling

Ved lægemiddel- eller kemikalieudløst AA fjernes den ansvarlige toksiske substans.

Ved svær aplastisk anæmi, hvor den udløsende årsag er ukendt, anvendes lægemidler, som undertrykker den del af immunsystemet, der angriber knoglemarvens bloddannende celler. Det kan i en periode føre til forværring af infektionsrisikoen.

Hos udvalgte patienter anbefales knoglemarvstransplantation, såfremt der findes en vævstypeidentisk donor.

Behandlingsresultaterne er glimrende. Ved knoglemarvstransplantation er behandlingen oftest helbredende, mens der vil være en vis risiko for tilbagefald i forbindelse med den medicinske behandling.

Aplastisk anæmi behandles af Team 2​. Overlæge, dr. med. Ove Juul Nielsen er ansvarlig for diagnostik og behandling af aplastisk anæmi.

 
Redaktør