Sygepleje i Hæmatologisk Klinik

​Sygeplejen i klinikken rummer en bred vifte af sygeplejefaglige opgaver, der spænder fra akutte, kritiske forløb til palliation og omsorg. Det tværfaglige samarbejde og udviklingen af dine kompetencer i forhold til de mange forskelligartede sygeplejeopgaver er højt prioriterede indsatsområder i klinikken.​

​Patientforløb

De hæmatologiske patientforløb er kendetegnet ved langvarige og ofte komplekse forløb, som for de fleste patienters vedkommende også medinddrager de pårørende i forløbet. Disse forløb omfatter akutte og planlagte indlæggelser, behandling, opfølgning og kontrol i ambulant regi. 

Et optimalt patientforløb forudsætter en målrettet tværfaglig indsats, og det tværfaglige samarbejde er et højt prioriteret område i klinikken.

Hæmatologisk sygepleje er karakteriseret ved at rumme en bred vifte af sygeplejefaglige opgaver, hvor sygeplejersken skal agere i et felt spændende fra de akutte, kritiske forløb til forløb, hvor palliation og omsorg er i fokus.
 
Samarbejdet med patient og pårørende prioriteres højt med et naturligt fokus på kommunikationen, et højt informationsniveau samt en naturlig medinddragelse af patienter og pårørende i forløbene.

Satsningsområder

I takt med at behandlingstilbudene ændrer sig ændres også patientforløbene med flere ambulante forløb til følge. Tilbudene om sygepleje skal ændre sig i takt hermed. Store satsningsområder i sygeplejen i disse år er derfor rehabilitering, etablering af sygeplejekonsultationer og patientundervisning.

Et andet stort satsningsområde er den enkelte sygeplejerskes kvalificering til de mange forskelligartede sygeplejeopgaver. For at imødekomme dette behov har vi gennem årene udviklet et omfattende introduktionsprogram, et kompetenceudviklingsprogram, og vi har tilbud om niveauinddelte kurser i hæmatologisk sygepleje.


Redaktør