Information om røntgenstråler og risiko

​​Her kan du læse om retningslinjer for patientdoser og risiko ved røntgenundersøgelser. 

​Strålebeskyttelse af patienter

Strålebeskyttelse af personale og pårørende

Personale, der opholder sig i et undersøgelsesrum/på en operationsstue, hvor der anvendes røntgenstråler, skal bærer blygummiforklæder.

Røntgenpersonalet vil gøre opmærksom på, hvornår der tages billede således at eventuelt personale ikke bliver udsat for unødigt røntgenstråling.  

Pårørende, der nødvendigvis må opholde sig i et undersøgelsesrum/på en operationsstue, mens der bruges røntgenstråler skal bære blygummiforklæde eller stå bag en skærm med tilstrækkelig blyækvivalens. Den pårørende skal instrueres i hensigtsmæssig placering under gennemlysning/eksponering.​

Graviditet og røntgenstråling

Ved røntgenundersøgelse af kvinder i den fertile alder (12 - 55 år), skal det sikres, at kvinden ikke er gravid. Gonadebeskyttelse skal anvendes hos alle patienter under 55 år, hvor strålefeltet kan komme nærmere end 10 cm.

Blyækvivalensen til alle typer afdækning af gonaderne skal som minimum være 0,5 mm.

  • Mænd skal benytte gonadebeskyttere af kapseltypen. 
  • Drenge kan benytte blykapsler med blyækvivalens på 0,35 mm., hvis kapslerne med blyækvivalens på 0,5 mm er for store. 
  • Kvinder skal benytte ovariebeskyttere eller blygummistykker. 

Gonadebeskyttelse kan kun undlades, hvis patientens tilstand eller lejring umuliggør afdækning, eller hvis blybeskyttelsen dækker for relevante diagnostiske oplysninger og/eller forringer billedkvaliteten.

Røntgenstråler: skriftlig information til patienter og sundhedsfagligt personale

For at imødekomme ønske og krav om information om røntgenstråler og risiko – henviser vi til den regionale VIP fra Sundhedsfagligt Råd for Diagnostisk Radiologi, hvor nedenstående bilag kan bruges til at give information om den risiko der er forbundet med røntgenundersøgelser. 

Bilag 1 er beregnet til patientinformation og bilag nr. 2 er beregnet for sundhedsfagligt personale.


Redaktør