Radiograf

Rigshospitalet modtager studerende fra professionshøjskolen Metropol, der optager studerende 2 gange årligt.

​​​​​​​​

Uddannelsen til professions bachelor i radiografi tager 3½ år (14 moduler) og er en kombination af teoretisk og klinisk undervisning. De første 8 moduler er fælles for alle studerende. Herefter specialiserer den studerende sig i en af følgende studieretninger: 

  • Radiologisk billeddiagnostik 
  • Nuclear medicinsk billeddiagnostik 
  • Stråleterapi

Radiologisk billeddiagnostik ligger inden for vores speciale, og Radiologisk Klinik er normeret til 10 studerende pr. klinisk modul. Klinikken modtager studerende på 1,3,4,8,10,11,12,13 og 14 modul. Klinikopholdene er af varierende længde. (1-10 uger). I Radiologisk Klinik får den studerende mulighed for at arbejde med konventionel røntgen, CT-scanning, MR-scanning, mammografi, Ultralyd samt gennemlysning og intervention. 

Undervisning af de radiografstuderende varetages af to uddannelsesansvarlige radiografer samt p.t. 10 kliniske vejledere. Men de øvrige personaler er også med til at gøre afdelingen til et godt uddannelsessted hvor der er rig mulighed for læring. ​

Link til fælles side om uddannelse (radiografer) 

Redaktør