Infektionshygiejne

Infektionshygiejnisk Enhed (IHE) rådgiver og uddanner Rigshospitalets personale i Infektionshygiejniske spørgsmål. 

 

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Foto: Tomas Bertelsen

IHE står for den daglige drift af Rigshospitalets Infektionskontrolprogram​. Det indebærer bl.a. følgende arbejdsopgaver:

  • Rådgiver og uddanner personalet i infektionshygiejniske spørgsmål

  • Udarbejder infektionshygiejniske vejledninger og pjecer

  • Overvåger og rådgiver i tilfælde af udbrud

  • Udfører infektionshygiejniske audits

  • Registrer hospitalserhvervede infektioner

  • Overvåger forekomsten af resistente bakterier

  • Overvåger drikkevand og andre miljøprøver

  • Samarbejder regionalt og nationalt i infektionshygiejniske anliggender

Rigshospitalets infektionshygiejneorganisation

Direktionen har det overordnede ansvar for infektionshygiejnen på Rigshospitalet og ansvaret for at videreformidle dokumenter med infektionshygiejnisk relevans, der tilgår hospitalet fra myndigheder og organisationer til Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU).

Infektionshygiejnisk Enhed (IHE) og Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) er oprettet for at bistå ledelsessystemet med den praktiske udførelse af opgaver beskrevet i Infektionskontrolprogrammet. De udgør sammen med ledelsessystemet Rigshospitalets infektionshygiejneorganisation.

Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU)

Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) tilrettelægger systemer og arbejdsgange, der sikrer opdatering, koordinering, implementering og evaluering af Infektionskontrolprogrammet.

IHU ledes af hospitalets øverste ledelse, og refererer til Kvalitetsråd. Udvalget er repræsenteret i Kvalitetsrådet ved IHU's formand.

Foruden repræsentanter fra Region Hovedstadens Apotek, Rigshospitalets Kvalitetssekretariat og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling består udvalget af ledelsesrepræsentanter fra de kliniske og tværgående centre.

> Se medlemmer af Infektionshygiejnisk Udvalg​​

Task Force Forebyggelse af Hospitalsinfektioner

Region Hovedstaden nedsatte i 2011 Task Force til Forebyggelse af Hospitalserhvervede Infektioner.

Der er til formålet nedsat ni udvalg for udvalgte infektioner. Koordinering og sekretariatsfunktion varetages af Diagnostisk Center, Rigshospitalet.​

> Taks Force Forebyggelse af HospitalsInfektioner

Redaktør