Fokus på videndeling og Journal Club

Deling af viden var et vigtigt emne på dagsordenen for bioanalytikerne i 2017.
I 2017 blev emnet videndeling for alle faggrupper på KMA sat på dagsordenen af den ledende bioanalytiker i samarbejde med afdelingsbioanalytikerne, samt repræsentanter fra de øvrige faggrupper og fagområder. KMA ønskede fokus på et endnu højere fagligt niveau i afdelingen ved at udveksle viden på tværs i organisationen. Der har i flere år været videndeling på kalenderen ugentligt for alle faggrupper. Her har emner som introduktion og instruktion til nye tiltag i afdelingen været på dagsordenen, samt fremlægning af diverse forskningsresultater, bachelorprojekter, patientcases og viden tilegnet fra kurser og konferencer.

Arbejdet med videndeling har udmøntet sig i flere tiltag, hvor der er blevet optimeret på de eksisterende områder omkring deling af viden. Her kan nævnes: oftere opdatering af infoskærmene og fast tilbagemelding fra alle bioanalytikere, som har været på faglige møder inden for eget område. Af nye tiltag blev der for bioanalytikergruppen indført undervisningssessioner i egen afdeling i afgrænsede emner, med det formål at højne kvaliteten af det mikrobiologiske arbejde i rutinefunktionen. 

For lægegruppen fik vi genetableret funktionen som laboratorielæge; en læge som er, afsat til dagligt at samarbejde med bioanalytikerne om aktuelle problemstillinger i den bakteriologiske rutinefunktion. Dette tiltag har gjort en stor forskel i det daglige, og vi håber vi kan styrke det i 2018, så lab-lægen kan få tid til at komme hver dag. Sidst med ikke mindst har vi som nyt tiltag fået indført Journal Club for bioanalytikerne i rutinefunktion og har planer om at udbrede denne faglige diskussionssession til de øvrige fagområder på afdelingen. 

Til trods for at arbejdet med Journal Club er tidskrævende, har vi valgt stadig at sætte fokus på denne form for faglig videndeling. Bioanalytikeruddannelsen har været igennem mange reformer, fra der blev uddannet hospitalslaboranter med fokus på ét laboratoriespeciale til at blive en generalistuddannelse med fagbetegnelsen Bioanalytiker, og derfra til en professionsbacheloruddannelse, som løbende reformeres. Uddannelsen har ændret sig over årene med indførsel af flere moduler på skolen og mindre tid på klinikophold, hvilket har betydet, at bioanalytikernes teoretiske viden har ændret sig over tid. Vi ønsker med oprettelsen af Journal Club at samle bioanalytikergruppen med en fælles forståelse for viden om litteratursøgning, kritisk læsning af artikler, samt færdigheder til egen vurdering af evidens på et fagligt område. 

Inden vi startede implementeringen af Journal Club, som videndelingsplatform, havde vi brug for at fastlægge nogle rammer; Hvem skal tilbydes at deltage? Hvor tit skal der afholdes Journal Club? Hvem udvælger artiklerne? Og skal emnet være aktuelt for hele afdelingen, eller kan der udbydes Journal Club for udvalgte dele af mikrobiologien?

Vi blev enige om at udbyde Journal Club til alle bioanalytikere i afdelingen uanset arbejdsfunktion, og har valgt at afgrænse møderne til én faggruppe for at skabe tryghed for at ytre sig og med max. 10 deltagere. Vi vil tilstræbe, at artiklernes indhold er af en karakter, som fremmer forståelsen for de nye teknikker og/eller afprøvninger af gamle tekniker, og som sætter fokus på forståelsen af styrker og svagheder ved de forskellige principper. Vi bestræber os på at afholde fire Journal Club sessioner om året, og at disse har et varieret indhold i forhold til de forskellige specialer i mikrobiologi: bakteriologi, virologi og parasitologi.   

Artikler sendes ud mindst én uge inden afholdelse af Journal Club. Artikellæsning og forberedelse foregår i medarbejderens fritid, selve gennemgangen afholdes i arbejdstiden.  

Vi vil gerne takke for den store tilslutning, der er til Journal Club på trods af artikellæsning, som foregår uden for arbejdstiden. Hvis bioanalytikerne her på afdelingen ikke var så fleksible og fagligt engagerede kunne Journal Club ikke være etableret i vores meget travle hverdag.


Redaktør