Borregaard Klinisk Forskerstipendium til Claus Moser

​Med uddelingen af ovenstående stipendium fik Claus Moser bevilget 5 millioner kroner til 5 års forskning i biofilm af Novo Nordisk Fonden.

Biofilm infections

Worst ”film” ever? From microbial aggregation and biofilm infection to improved outcome.
Baseret på en større ansøgning med ovenstående titel bevilgede Novo Nordisk Fonden (NNF) mig i foråret 2017 (23. marts helt præcist) 5 mio. kr. til 5 års forskning til delvis frikøb fra min afdelingslægestilling for at fokusere mere på vores biofilmforskning, samt til forskningsdrift. 

Legatet hedder ”Borregaard klinisk forskningslegat”, navngivet efter den tidligere klinikchef og professor i hæmatologi, Niels Borregaard, som døde alt for tidligt i starten af 2017. Legatet er beregnet på at støtte såkaldt translationel videnskab, altså videnskab der forsøger at bringe basalvidenskabelige opdagelser til klinisk anvendelse.

Vores hypotesedrevne forskning går netop på at udvikle bedre diagnostik og behandlingsmuligheder for patienter med biofilmrelaterede infektioner. Dette forsøger vi hele tiden på ved anvendelse af in vitro laboratorie-modeller, men også vha. etablering og anvendelse af relevante dyremodeller. 

Holder vores hypoteser, informerer vi kliniske kolleger og samarbejdspartnere om resultaterne, ligesom vi søger at publicere dem internationalt for at få den nye viden bragt videre til gavn for patienterne. 

Mere præcist er denne NNF bevilling rettet mod at støtte fem underprojekter indenfor biofilminfektioner. Det drejer sig om cystisk fibrose (CF), hvor vi takket være Niels Høibys enorme indsats har en særstilling. Til dette projekt er især læge Kim Thomsen tilknyttet. Kim forsvarede sin PhD indenfor området i 2016 og er altså i fuld gang med nye projekter indenfor CF og biomarkører. 

Derudover drejer det sig om kroniske, ikke helende sår, som er et udbredt problem til gene for mange patienter og en stor samfundsøkonomisk belastning. Læge Hannah Trøstrup forsvarede sin PhD indenfor dette område den 2. marts 2018 og sammen vejleder vi læge Anne Sofie Laulund mhp. at opstarte et PhD-projekt på baggrund af allerede lovende resultater. Hannahs arbejde har resulteret i nye lovende behandlingsmuligheder, hvilket Anne Sofie bringer videre. Kim er også tilknyttet dette projekt sammen med læge Henrik Calum, der nu er på KMA, Hvidovre Hospital. Henrik lagde grundstenen for vores muse-sårmodel for mere end 10 år siden.

Staphylococcous aureus

Læge Christian Lerche er i den sidste fase af sit PhD-projekt omhandlende Staphylococcus aureus endokarditis – en biofilminfektion med en dødelighed på op mod 40%. Christian har opnået rigtig fine resultater, og vi er ved at planlægge et egentligt klinisk studie baseret på hans videnskab. Dette gøres i samarbejde med kardiologisk afdeling og anæstesiafdelingens trykkammer. Vi søger at gå videre med disse ting og forventer, at Christian forbliver involveret i disse projekter. 

Komplikationer ved hyppig brug af urinvejskatetre

Patienter med skader på rygmarven mister helt eller delvist evnen til at styre deres vandladning. Det medfører, at de er nødt til at behandle sig selv med urinvejskatetre for at lade vandet og får dermed en øget risiko for urinvejsinfektioner. Oven i dette har de også ændrede og endda ofte manglende klassiske symptomer på urinvejssymptomer og risikerer en række komplikationer i form af kroniske infektioner og endda sepsis, ligesom der er en øget tendens til resistensudvikling hos bakterierne pga. behovet for hyppige antibiotiske behandlinger. Vi søger stadig en egnet person til indgå i dette vigtige projekt sammen med Klinik for Rygmarvsskadede.

Læge Bao Cao udførte for et par år siden nogle vigtige og banebrydende forsøg, hvor hun viste, at biofilm i visse situationer opfører sig som et selvstændigt kompartment (som fx blodbanen og væv) farmakologisk set, med særskilt omsætning af antibiotika. Det er et projekt, vi udfører i samarbejde med DTU, og vi håber, Bao vender tilbage og fortsætter projektet – foreløbig er det bioanalytiker Lars Christophersen, som sammen med mig viderefører projektet. 

Dette bringer mig naturligt videre til netop Lars, der er så afgørende for, at vi bevarer kontinuiteten i vores projekter. For at udføre disse projekter, der er direkte rettet mod bedre udkomme for patienterne, benytter vi en del forskelligt apparatur og metoder, ligesom vi arbejder med en del forskellige dyremodeller. Selv om de PhD studerende selv udfører væsentlige dele af deres forsøg og oplæres i metoder og modeller, så kan der være længere perioder mellem bestemte metoder eller modeller, der anvendes. Lars’ tilknytning til gruppen sikrer kontinuiteten, så ”know how” ikke mistes, og vi fortsat kan rekruttere læger fra afdelingen til forskning og specialet.

Progressionen i projektet har jeg også lovet at orientere om ved KMA’s vidensdelingsarrangementer med jævne mellemrum – og det gør jeg naturligvis i det omfang, det ønskes.



Billede taget under min korte præsentation af projektet ved prisuddelingen i Novo Nordisk Fondens lokaler i Tuborg Havn.



Redaktør