Antibiotika-stewardship

​Jenny Dahl Knudsen arbejdede i 2017 på at ændre Rigshospitalets antibiotikaforbrug, hvilket allerede har givet resultater.
Rationel anvendelse af antibiotika er afgørende for patienter med infektioner. Det er af afgørende betydning for overlevelsen, hvor syge patienterne bliver, og hvor hurtigt de kan blive raske - men også for nuværende og kommende medpatienter. Anvender vi for meget eller for bredspektrede antibiotika i dag, vil det få konsekvenser for vores mulighed for at behandle infektioner i fremtiden pga. resistensudvikling og selektion af resistente mikroorganismer. Anvendelsen af antibiotika er derfor en balance, hvor man først sikrer den enkelte syge patient, men også vælger behandling ud fra viden om, hvad der skader den enkelte patient, medpatienter og omgivelserne mindst muligt. 

På Rigshospitalet er antibiotikapolitik en særlig udfordring, fordi der så mange svært syge, både kronisk syge og akut syge patienter, som kræver en ekstensiv antibiotisk behandling. Der ses også mere almindelige, og ikke så komplicerede infektioner, som kan og bør behandles med mindre bredspektrede antibiotika. En god mikrobiologisk diagnostik kan medvirke til at gøre det muligt at deeskalere den brede behandling til en målrettet, smallere behandling, og dermed at minimere risikoen for superinfektioner og resistens udvikling. 

Arbejdet med antibiotika stewardship sker som en del af arbejdet i Rigshospitalets Forum for Rationel Farmakoterapi.

I samarbejdet med infektionsmediciner professor Niels Obel og direktionsfarmaceut Birthe Riis Olesen, har vi gennemført 14 analyser af individuelle klinikker og afholdt minimum ét møde med klinikledelserne og udvalgte medarbejdere, med forslag til ændret antibiotikapolitik.

Møderne indebar en forudgående fuld kortlægning af alle mikrobiologiske fund af bakterier og svampe og prøvetyper for årene 2014-2016, analyse af det totale antibiotikaforbrug i samme tidsperiode samt op til mødedatoen, og med forslag til ændringer i anvendelsen af antibiotika. Vi har fokuseret på, at man følger internationale og nationale guidelines, samt, hvor det er muligt, den Regionale vejledning i brugen af antibiotika. 

Vi har haft specielt fokus på at begrænse forbruget af meropenem, linezolid og colistin, foruden at tilrette den anvendte kirurgiske profylakse efter internationale guidelines.

Med baggrund i disse møder kan allerede nu ses ændringer i hospitalets antibiotikaforbrug. Således er linezolidforbruget nedbragt i de afdelinger, hvor der tidligere var flest linezolid-resistente enterokok-bakterier, og nu ses lagt færre af disse resistente bakterier. Som foreslået anvendes colistin ikke længere til hæmatologiske patienter rutinemæssigt, men nu stort set kun til cystisk fibrose patienter. I mange kirurgiske afdelinger er antibiotikaprofylaksen omlagt fra cefuroxim til dicloxacillin. Det samlede forbrug af meropenem ser endnu ikke ud til at falde, og dette vil være et fokusområde i den nære fremtid. 

Vi kan nu lave en vejledning for anvendelse af antibiotika for Rigshospitalet, som kun på få områder adskiller sig fra den Regionale vejledning. Vi vil dog forsøge at samordne den for Rigshospitalet allerede eksisterende intensiv vejledning, i en ny fælles Rigshospitalsvejledning.


Redaktør