Læring og IT

For bioanalytikerunderviserne blev 2016 et år i læringsteknologiens navn.
I forbindelse med Danske Bioanalytikeres årlige underviserdag den 25. august 2016, deltog jeg som foredragsholder sammen med Snorre Rubin. Snorre Rubin er e-læringskonsulent i Region Hovedstadens Center for HR. Emnet var brug af læringsteknologi i undervisningen, og jeg demonstrerede derfor flere forskellige læringsteknologiske elementer i løbet af oplægget. Bl.a. benyttede jeg en Shakespeak afstemning for at synliggøre, hvilke forskellige læringsteknologier landets bioanalytikerundervisere benytter. 



Dette gav et indtryk af, hvor mange af landets bioanalytikerundervisere, der faktisk bruger teknologiske hjælpemidler for at formidle deres viden. Deltagerne udviste stor interesse for emnet. Implementering af IT i undervisningen er også et krav, da der i den nye studieordning for bioanalytikeruddannelsen står, at man skal integrere IT for at styrke de studerendes kompetencer, så de aktivt kan deltage i uddannelsen.



I 2016 husede Fagmessen CPH Labmed flere konferencer og brugermøder, se www.cphlabmed.dk. Fagmessen blev afholdt den 27.-29. september 2016 i Lokomotivværkstedet, København. Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring for Laboratorier i Sundhedssektoren (DEKS) afholdt sammen med Laboratoriemedicinsk selskab for Bioanalytikere (LSB) en fælles faglig konference, hvor man kunne deltage i forskellige parallelsessioner med foredrag, undervisning, workshop, posterudstilling.

Under den mikrobiologiske session på DEKS årlige brugermøde, 28. – 29. september 2016 fortalte jeg også om læringsteknologier i undervisningen. Her var udgangspunktet brug af quiz og video til læring, med interview af tidligere studerende Mikkel Kruse Christensen. 

Repræsentanter fra afdelingen der deltog ved DEKS brugermøde inkluderede Annette Dreyer, Vibeke Clausen, Louise Thomsen og Christine Pedersen.

Dette fokus på læringsteknologi har affødt, at afdelingens kommunikationsmedarbejder Sashia Liv Jensen og jeg, nu samarbejder om illustrering af forskellige procedurer i form af video.

v/ Mette Jørgensen


Redaktør