Influenzakampagnen 2016

​Influenzakampagnen 2016 blev en bragende succes takket være alle de frivillige, der stillede op for at hjælpe til.



På Rigshospitalet Blegdamsvej blev influenzakampagnen gennemført i uge 42 ved personalekantinen med tilgængelig influenzabod fra mandag til fredag, samt i uge 43, hvor der var åbent i en to-timers periode i Infektionsmedicinsk ambulatorium. 

På Rigshospitalet Glostrup var der vaccinationstilbud i Akut modtageafdeling mandag i uge 42 og onsdag i 43.

Sammenlignet med vaccinationstilbuddet i 2015 har vi vaccineret en tredjedel flere medarbejdere i Influenzaboden på Rigshospitalet Blegdamsvej. På Rigshospitalet Glostrup gik det også rigtig godt, da 167 medarbejdere valgte at benytte sig af vaccinationstilbuddet i Akut modtageafdeling.

Vi er i Infektionshygiejnisk enhed dybt taknemmelige over, at så mange ansatte fra huset, har ydet et stort et bidrag til, at kampagnen lykkes. 

Som årene før har mange afdelinger på Rigshospitalet valgt at vaccinere i egen afdeling, hvilket også fremgår af opgjorte data – se opgørelse i højre side.

På omtalte opgørelse ses også den samlede mængde af indkøbte vacciner, samt antallet fordelt på centre. Diagnostisk Center har stået for betalingen af alle indkøbte vaccinationer.

v/ Sussie Marie Skov


Redaktør