Fondsbevillinger

Mange projekter sættes i søen og gennemføres af KMA i samarbejde med andre interessenter. Her er der listet et uddrag af de projekter KMA har søgt og opnået midler til.

Overlæge, professor og klinikchef Niels Frimodt-Møller (NF-M):


Sundheds- og Ældreministeriet (SUM): Håndhygiejne på Sygestuer: Kan det betale sig?
Bevilliget beløb DKK 500.000. Bevilliget i 2016, projektstart 2017
Projektets formål er at øge compliance ved håndvask på sygestuer, og det omfatter en undersøgelse af et automatisk system, LightGuide, udviklet af firmaet Berendsen, der registrerer og alarmerer, når håndvasken bruges på et toilet. Systemet skal afprøves på sygestuer for at undersøge, om en sådan intervention vil øge håndhygiejnefrekvensen. Der er budgetteret med lønmidler til hygiejnesygeplejerske. Det skal foregå som et samarbejde mellem IHE, udvalgte kliniske afdelinger og Berendsen.

Det Frie Forskningsråd: Er resistensplasmidoverførsel hos E.coli relateret til serotyper ?
Bevilliget beløb DKK 144.340. Bevilliget i 2016, projektstart 2016
Formålet med projektet er at undersøge, om evnen til konjugation hos E. coli er relateret til serotyper, specielt med henblik på de epidemiske ESBL-E. coli ST131, serotype O25. Løn til skolarstipendiat stud.med. Karen Thingholm, der startede på projektet i september 2016. Vejledere: Karen Leth Nielsen og NF-M (PI).

Innovationsfonden: JPI-AMR: Collateral Damage: Using collateral sensitivity to reverse the selection and transmission of antibiotic resistance 
Bevilliget beløb EURO 280.000 = DKK 2.081.482 (kurs 8.2.2017). Bevilliget i 2016, projektstart i april 2017, 3-årig bevilling.
Projektet er et samarbejdsprojekt med universiteterne i Tromsø (Pål Johnsen (PI) og Pia Abel zur Wiesch), Uppsala (Dan Andersson), Leiden (Daniel Rozen) og Rigshospitalet (NF-M). 
Projektet skal undersøge såkaldt ”collateral sensitivity”, dvs. det forhold at bakterier som udvikler resistens over for et antibiotikum somme tider bliver følsomme over for andre antibiotika, som de ellers var resistente overfor. Kan man finde mekanismen bag dette forhold, kan man måske revertere resistens hos multiresistente bakterier. Projektet vil fokusere på E. coli og pneumokokker. For Rigshospitalets del (se ovenfor) er der budgetteret med løn til en Phd og drift specielt til dyreforsøg.

Novo Nordisk Fonden: Tandem Programme 2016: Re-inventing the bacterial membrane as a target for antimicrobial treatment of Multidrug-Resistant Gram-Negative Bacteria
Bevilliget beløb: DKK 9.996.291. Bevilliget i 2016, projektstart i april 2017, 3 årig bevilling.
Dette er et samarbejdsprojekt mellem Anders Folkesson, DTU, Anders Løbner Olesen, Biocentret, KU, og NF-M (PI), Rigshospitalet. Emnet er også ”collateral sensitivity”, som i projektet ovenfor, men her vil der blive fokuseret på Ps. aeruginosa og Acinetobacter spp. Der er budgetteret med lønmidler til 4 Postdocs, heraf 2 til RH og 2 til DTU. Desuden midler til drift.

MICA Fonden, MICA II: Multiresistente bakterier
Bevilliget beløb DKK 896.000. Bevilliget i 2016, projektstart i 2017. 
Projektets formål er at undersøge resistensudvikling i normalfloraen i tarmen hos patienter, der indlægges på intensivafdelinger vha. mikrobiom undersøgelser. Desuden at klarlægge i hvor høj grad vancomycin resistente E. faecium, der forekommer i tarmen ved indlæggelse, overfører deres vancomycin-resistens til andre E. faecium, der allerede er i tarmen, og hvordan dette kan påvises ved molekylærbiologisk metode. Der er budgetteret med lønmidler til en AC, bioanalytikerhjælp samt drift. Samarbejdsprojekt mellem KMA (Karen Leth Niels og NF-M (PI)) og neurointensiv afd., RH (Kirsten Møller).

Overlæge og professor Jørgen Kurtzhals (JK):


Forskningsrådet for Udviklingsforskning (FFU): Healthcare-Associated lnfections in Ghana. (PI Mercy Newman et al., University of Ghana)
Bevilliget beløb: DKK 9.983.863. Bevilliget i 2015, projektstart i 2016.
Formålet med projektet er at skaffe data, der kan forebygge hospitalsinfektioner i Ghana, og som kan give øget viden og opmærksomhed på problemet i Afrika.
Hovedparten af midlerne anvendes i Ghana. På KMA modtager vi 2 PhD studerende (indskrevet på Københavns Universitet), som dels skal lave et projekt om krydsinfektioner på neonatalafdelingen og dels sætte et overvågningssystem op for sårinfektioner. Leif P Andersen, Niels Frimodt-Møller og JK er deltagere i projektet fra KMA. Det omfatter desuden deltagere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på KU samt deltagere (hovedparten) fra University of Ghana.

I tilknytning til dette projekt har vi fået et skolarstipendium fra Rigshospitalet på DKK 60.000 til stud. med. Marius Tving Stauning, der i efteråret 2016 tog luftprøver på operationsstuer i Ghana og sårpodninger fra postoperative sårinfektioner. Han skal i foråret 2017 analysere disse prøver.

Overlæge og professor Helle Krogh Johansen (HKJ):


Novo Nordisk Fonden: Bacterial biofilm infections – fact or fiction
Bevilliget beløb: DKK 1.500.000. Bevilliget i 2015, projektstart i 2016.
Formålet er at undersøge betydningen af biofilm i de initial koloniserende P. aeruginosa isolater i HKJ´s ’børnesamling’. Løn til en postdoc, Elio Rossi, i 2 år fra 1/3-2016 til 28/2-2018, inkl. drift.

Novo Nordisk Fonden: Etablering og persistens af luftvejsinfektioner hos cystisk fibrose patienter.
Bevilliget beløb: DKK 500.000 kr. Et års løn som Klinisk Forskningsstipendiat til HKJ. 

Cystisk Fibrose Foreningen: Hvordan tilpasser Pseudomonas aeruginosa sig til miljøet i lungerne hos CF patienter og hvorledes kan det få betydning for behandlingen?  
Bevilliget beløb: DKK 60.000. Bevilliget i 2016, projektstart i 2017.
Formålet er bl.a. at undersøge, hvordan P. aeruginosa tilpasser sig vha. øget fitness. Løn til en biomedicin-studerende som skolarstipendiat, Anaëlle Fait, fra 1/1-2017 til 30/6-2017, drift betales af andre tildelte midler fra tidligere.




Redaktør