Med det nye Zeiss-mikroskop optrappes kampen mod biofilm

Det nye Zeiss-mikroskop giver mulighed for at gå i dybden med visualiseringen af bakterierne og immunforsvaret.

Det nye Zeiss-mikroskop doneret af Lundbeckfonden

Interview med professor Thomas Bjarnsholt

​Den 13. november 2015 indviede Costerton Biofilm Center sit nye mikroskop, Zeiss-mikroskop, doneret af Lundbeckfonden til en pris på 3,3 mio. kr. Denne erhvervelse er en kæmpe gevinst for afdelingen. Med Zeiss-mikroskopet ved hånden kan der nu tages nærbilleder og film af den enkelte bakterie i biofilm helt ned i en ti tusindedel af en millimeter.

"Vi kan f.eks. få et kunstigt knæ eller en kunstig hofte ind under og mikroskopere det", siger Thomas Bjarnsholt. "Derudover er der en inkubator påsat, hvor vi kan styre temperaturen, mængden af ilt og CO2. Det betyder, at vi nu kan efterligne de betingelser, der er i kroppen og lave deciderede småfilm af, hvordan bakterierne indlejrer sig i hinanden og hvordan immunforsvaret reagerer i en langt bedre opløsning og langt mere detaljeret, end vi kunne før", siger han begejstret og uddyber:

"Det nye mikroskop giver os mulighed for at lave ting, vi har drømt om længe – nemlig at kunne gå i dybden med visualiseringen af bakterierne og immunforsvaret. Vi håber, at det kan være med til at åbne den sorte boks, hvor selv vores effektive immunforsvar kan fejle".

"Zeiss-mikroskopet er et af Danmarks mest avancerede og kræver en del træning at tage i brug. Til gengæld vil det bringe Københavns Universitet og Rigshospitalet op blandt de førende i biofilm-forskningen og i sidste ende give bedre diagnostik og behandlingsmuligheder", supplerer Kasper Kragh, Thomas' postdoc. Inkubatoren gør, at vi kan følge biofilmen fra en enkelt celle til den er fuldvoksen og dermed forstå dens anatomi meget bedre", siger Kasper. ​

Hvad er bio​film?

Thomas tegner og fortæller: "Biofilm er bakterier, der har klumpet sig sammen og derfor er meget svære at angribe både for immunforsvaret og via lægemidler. De inderste bakterier går ofte nærmest i dvale og deres metabolisme går ned, og antibiotika fordrer netop en høj metabolisme for at virke. Samtidig sætter de yderste bakterier sig på en måde, der gør, at de nærmest virker som palisader, som lægemidler har svært ved at trænge ind i.

Biofilm sætter sig især på fremmedlegemer i kroppen som for eksempel et kunstigt knæ eller en hjerteklap. De kan også sætte sig i kroniske sår, og patienter med cystisk fibrose kan få dem i lungerne.

Biofilm kan tilmed være svære at opdage - de opererer i det skjulte. Når du får en akut infektion, får du typisk feber. Men med biofilm er det en langsom proces. Du får ikke feber, du får ikke mange symptomer. Men vævet omkring dem bliver nedbrudt, så et kunstigt knæ eller en kunstig hjerteklap eksempelvis kan gå løs. Så man dør ikke indenfor dage eller uger; der går måneder eller år".

Redaktør