Svartider - Blegdamsvej
Svartider, dvs. den sædvanlige varighed af tidsrummet mellem
- prøvens modtagelse i laboratoriet, og
- svarafgivelsen af analyseresultater
er vist i dokumentet "Svartider" for en stor del af Klinisk Biokemisk Afdelings analyser.
Svartider - Glostrup
Analyser kan rekvireres i Sundhedsplatformen med tre forskellige prioriteter: ”Akut”, ”Fremskyndet” og ”Rutine”. Indikation og forventet svartid for prioriteterne fremgår af nedenstående tabel.
Prioriteterne er indført for at imødekomme hospitalets behov for korte optimale indlæggelsesforløb, samt ikke mindst for rettidig undersøgelse og behandling af patienterne.
Analyseprioritet |
Indikation |
Forventet svartid |
Akut | Sikring af optimal diagnostik og behandling i akutte livsvigtige situationer | Indenfor 1 time efter modtagelse på KBA, GLO |
Fremskyndet | Laboratorieanalyser der ønskes besvaret hurtigere end ved normal rutine | Besvares hurtigst muligt og senest 2 timer efter modtagelse på KBA, GLO |
Rutine | Sikring af optimal diagnostik og behandling af patienten | Afhænger af analysen For ”almindelige” analyser, der udføres dagligt på KBA, er svartiden for de fleste analyser maks. 4 timer, men kan være op til 8 timer efter modtagelse på KBA,GLO. For sjældne analyser er svartiden dage eller længere. |
Rutine Specialanalyser
| Sikring af optimal diagnostik og behandling af patienten | Afhængigt af analyse 1-3 uger |
Akutte prøver
Akutte prøver, der er taget af personalet på de kliniske afdelinger, skal:
- På hverdag ml. kl 7:30-15:00 afleveres personligt i Ekspeditionen, KBA, GLO.
- På øvrige tidspunkter meldes prøverne til vagthavende bioanalytiker på lokal nr. 3863 2476 før personlig aflevering i Ekspeditionen, KBA, GLO.
- Hvis de akutte prøver sendes med rørpost, skal KBA, GLO informeres på lokal nr. 3863 2476, umiddelbart inden prøverne sendes med rørposten.
"Akutte" blodprøver skal mærkes med den røde label fra prøvetagningsblanketten (PTB). "Fremskyndet" blodprøver skal mærkes med den blå label fra PTB'en.
