Hvordan kan du forberede dit barn?

Som forælder er det vigtigt at forberede dit barn på et besøg på hospitalet. Snak med barnet om, hvad der skal foregå den dag, I kommer.

​​​

Giv barnet mulighed for at stille spørgsmål om, hvad der skal foregå på hospitalet - læs for eksempel bøger højt for barnet om hospital eller lignende. Jo bedre barnet er forberedt på de undersøgelser eller behandlinger, der skal foregå, desto nemmere vil barnet kunne håndtere den fremmede og nye situation. 

Hvis dit barn skal til børneunersøgelse hos os, er det også en god idé at læse vores patientinformation sammen med barnet, før I skal herind. Vi har udarbejdet en patientinformation både til dig og til dit barn.  


Redaktør