Hvad er klinisk fysiologi og nuklearmedicin?

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et lægevidenskabeligt speciale, der beskæftiger sig med diagnostik og behandling af en række sygdomme.

​​​​

Inden for det nuklearmedicinske område er undersøgelserne baseret på injektion af små doser af radioaktive materialer (sporstof), som gør lægen i stand til at vurdere funktionen af et organ, væv eller knogle. 

Det radioaktive sporstof injiceres eller inhaleres, hvorefter det optages i det organ eller område i kroppen, som skal undersøges. Ved hjælp af et specielt gammakamera eller en scanner kan vi lave billeder og opnå detaljeret information om stoffets fordeling i kroppen. Mange af vore undersøgelser suppleres med CT- eller MR-scanning. Dette gør os i stand til samtidigt at undersøge anatomi og funktion.

Inden for klinisk fysiologi måles organfunktionen direkte ved hjælp af fysiologiske målinger uden brug af radioaktive materialer, f.eks. lungefunktionsundersøgelse og blodtryksmåling. Vi undersøger altså hvordan kroppen eller dele af den fungerer, mere end hvordan det ser ud.



PET/CT scanner    SPECT scann​​er


                                                                     

Hvad er klinisk fysiologi?

​Ved klinisk fysiologiske undersøgelser undersøges den menneskelige organismes funktioner med henblik på at indsamle information, der kan bidrage til udredning af en eventuel sygdom. Fysiologiske undersøgelser kan f.eks. være lungefunktionsundersøgelser, blodtryksmålinger og elektrokardiogram (EKG).

Hvad er nuklearmedicin?

Nuklearmedicinske undersøgelser er undersøgelser, hvor der anvendes radioaktive sporstoffer. Sporstoffet sprøjtes oftest ind i en blodåre, men kan også spises eller indåndes via en maske.
Efter sporstoffet er kommet ind i kroppen, lokaliseres det typisk med et gammakamera, der tager billeder af f.eks. knogler, nyrer, lever eller hjerte. Organets størrelse, struktur og funktion kan således vurderes og bidrage til udredning af en eventuel sygdom. Vi anvender SPECT og SPECT/CT kameraer til patientundersøgelser.

Hvad er PET (Positron emissions tomografi)?

PET er en nuklearmedicinsk billedteknik, hvor der anvendes en særlig type radioaktive sporstoffer med kortere halveringstid. Hyppigst anvendes et radioaktivt mærket sukkerstof, der sprøjtes ind i en blodåre, til påvisning af væv med højere sukkeromsætning end normalt - f.eks. kræftvæv.

Den hyppigste indikation er for at diagnosticere kræft, undersøge om kræften har spredt sig eller vurdere om en behandling har virket. Det mest anvendte sporstof er FDG, et sukkerstof, hvor høj FDG-optagelse ofte er ensbetydende med høj omsætning af sukker. Høj omsætning af sukker ses i kræftvæv, men også ved infektioner og betændelsestilstande. Andre sporstoffer anvendes i PET til at afbilde vævskoncentrationen af andre typer molekyler: PiB til hjernen (demens) og Rubidium til undersøgelse af hjertet (iskæmisk hjertesygdom). 

Udover til kræft, kan PET anvendes til visse infektions- og inflammatoriske sygdomme samt visse hjerne- og hjerteundersøgelser.

Alle vore moderne scannere er kombinerede PET- og CT-scannere, der gør det muligt at optage både funktion (PET) og detaljeret anatomi (CT) under den samme undersøgelse og i den samme scanner og får en meget nøjagtig angivelse af sygdomsspredning.​

Hvad er et radioaktivt sporstof?

Alle grundstoffer kan findes i flere former, såkaldte isotoper. Visse isotoper er ustabile og udsender derfor radioaktiv stråling. Det er disse ustabile isotoper, i daglig tale kaldet radioaktive sporstoffer, man benytter sig af ved en nuklearmedicinsk undersøgelse. 

Det mest benyttede radioaktive sporstof er 99m Technetium. Stoffet har ingen bivirkninger og er ude af kroppen igen efter ca. 1 døgn (halveringstiden er 6 timer). Den stråledosis der gives ved nuklearmedicinske undersøgelser er meget ringe og af samme størrelse som ved visse røntgenundersøgelser.

I PET er fluor-18 (F18) det mest benyttede sporstof. Det er uden bivirkninger og er ude af kroppen igen efter ca. et halvt døgn (halveringstiden er  2 timer).


Redaktør