Hvordan forbereder du dig til en undersøgelse?

​Læs her hvordan du kan forberede dig til en undersøgelse i klinikken.

​​​

PET- og PET/CT- scanninger

Forud for disse undersøgelser er det vigtigt, at du faster i ca. 4 timer. Du må gerne drikke vand, the og kaffe, men du må ikke spise i op til 4 timer inden PET-scanningen og heller ikke tilsætte mælk eller sukker til din kaffe eller the. Hvis du har diabetes gælder der særlige retningslinjer – hvis du er i tvivl, så kontakt os venligst.

Hjerteundersøgelser, herunder stress-test

I 24 timer inden undersøgelsen må du ikke indtage drikke- eller fødevarer med koffein, dvs kaffe, the, chokolade eller læskedrikke, som cola eller Faxe Kondi. Det kan også være nødvendigt at holde pause fra visse former for medicin op til undersøgelsen – hvis du er i tvivl, så kontakt os venligst.

Undersøgelse af skjoldbruskkirtlen, thyroideascintigrafi

Denne undersøgelse kræver ingen særlig forberedelse, dog kan det være nødvendigt at holde pause fra visse former for medicin op til undersøgelsen. Hvis dette er tilfældet, vil du blive informeret om det af din henvisende læge.


Redaktør