Microarray-teknologi

​En microarray-analyse giver et øjebliksbillede af, hvilke gener i en celle der er aktive på et givent tidspunkt, idet man måler ekspressionsniveauet af tusinder af gener i et enkelt array.

Microarray analyse kan også anvendes også til at kortlægge en celles genom, dvs. hvor mange kopier af hvert enkelt gen der findes i  cellekernen og dermed detektere amplifikationer og deletioner af sygdomsrelaterede gener. 

Princippet bag en microarray analyse er komplementær baseparring af RNA eller DNA molekyler, ekstraheret fra prøven der analyseres, til specifikke prober der er forankret på microarrayet (proberne er sekvenser af DNA, der repræsenterer de gener man vil undersøge). Da prøvematerialet (RNA eller DNA) er opformeret og fluorescensindmærket under præparation af prøven, kan man detektere mængden af bundet prøvemateriale og omsætte dette til et mål for hvorvidt et gen er udtrykt eller ej, samt estimere en absolut værdi for mængden af RNA i prøven og dermed aktiviteten af det enkelte gen. Jo mere fluorescerende farvestof, der er målt, jo højere aktivitet har genet. Dette giver samtidig mulighed for at se på op og nedregulering af genudtrykket i forskellige prøver ved direkte sammenligning og statistisk analyse af de absolutte fluorescens værdier, der er målt med microarrayet.   

Rigshospitalets Microarray Center tilbyder genekspressionsanalyse af mRNA, microRNA og vel-annoterede lncRNAs, samt kromosomalt kopital (CNV) og LOH analyse baseret på Affymetrix GeneChip teknologi.  Vi kan tilbyde analyser både med anvendelse af de ældre generationer af 3'-arrays, samt de nyere versioner af ekspressions arrays, der har prober der kan detektere og måle ekspressionen af det fulde transkript (Gene ST, Exon ST og de nye Transcriptome arrays).  

Redaktør