Behandling af korttarmspatienter skal hindre blodforgiftning

​Korttarmspatienter, der får ernæring via et kateter i blodåren, lever i konstant risiko for blodforgiftning. Forskere på Rigshospitalet afprøver en behandling, der skønnes at kunne nedbringe hyppigheden af de potentielt dødelige blodforgiftninger med op til 90 %.

​​​​


Vores væskebalance og ernæringstilstand er afhængig af, at vores tarm kan optage tilstrækkeligt med salte, væske og næringsstoffer. Har vi sygdomme i tarmen fx betændelse, blodpropper, tarmslyng, kræft m.m. kan det være nødvendigt at operere noget af tarmen væk. 

Når man ved operation reducerer overfladearealet af tarmens slimhinde, der størrelsesmæssigt svarer til en tennisbane, til det, der i stedet svarer til en bordtennisbane, har det imidlertid konsekvenser. Selv om de såkaldte korttarmspatienter forsøger at spise og drikke mere, bliver de dehydrerede og underernærede, fordi den korte tarm ikke kan optage tilstrækkeligt med væske og næring. Tilstanden kan være livstruende.​


Ph.h. studerende og reservelæge Siri Tribler og overlæge Palle Bekker.

Indtil slutningen af 1960’erne var korttarmspatienter med svigtende tarmfunktion overladt til at dø. Siden har det været muligt at sikre patienternes overlevelse ved at tilføre væske og ernæring via et centralt vene kateter (parenteral ernæring). Flere end 700 danske korttarms- patienters liv er gennem årene reddet af parenteral behandling, hvor patienterne kan oplæres til selv at udføre behandlingen i eget hjem. Patienternes livskvalitet og sociale liv er imidlertid forsat stærkt forringet.
 
Om dagen er patienterne ofte plaget af diareer eller problemer med store mængder afføring i stomiposer. Om natten skal patienten have tilført parenteral ernæring. Væsentligt for patienternes dagligdag er imidlertid også den evige frygt for kateterrelateret blodforgiftning.

”Kateterlås” testes​

- Hidtil har patienterne efter tilførslen af parenteral ernæring lukket kateteret med en svag heparinopløsning. I vores forsøg skal halvdelen af de ca. 40 patienter, der aktuelt inkluderes i et 12 måneders studie nu anvende midlet TaurolockTMHep100, som indeholder taurolidine 1,35% som ”kateterlås”. Det er et kemoterapeutisk, antimikrobielt stof, der modvirker indtrængen via kateteret af en lang række skadelige bakterier, samt gær- og skimmelsvamp. Det vil gøre det muligt at afgøre, hvor meget risikoen for blodforgiftninger kan nedbringes hos disse patienter. Det fortæller ph.d.-studerende, reservelæge Siri Tribler og overlæge Palle Bekker Jeppesen, Medicinsk Gastroenterologisk Klinik i Abdominalcentret, der er blandt de førende på verdensplan inden for klinisk forskning i behandling af korttarmspatienter.

- Vi har som et af de få centre i verden et så stort og velkarakteriseret patient-klientel, at vi kan gennemføre en undersøgelse, som lever op til de højeste forskningsmetodologiske standarder, der kræves for at behandlingen, baseret på cost-benefit analyser, vil kunne introduceres som standard i Danmark og siden på verdensplan. Det siger Palle Bekker Jeppesen og fortsætter:
- Analyser og fokuserede interviews med patienter viser, at bekymringen for kateterrelateret blodforgiftning hviler som en skygge over korttarms- patienternes liv. Den gennemsnitlige korttarmspatient kan regne med at skulle indlægges på hospitalet ca. hver 18. måned med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 2 uger. Langt de fleste patienter stabiliserer sig hurtigt under behandling med antibiotika. Andre får behov for indlæggelse i intensivt regi. Det er derfor klart, at de hyppige indlæggelser, udover at udgøre en væsentlig, varig bekymring for patienterne, også reducerer livskvaliteten. Og derudover udgør de en samfundsøkonomisk udfordring, fordi det er dyrt at have patienter indlagt i længere tid, slutter overlæge Palle Bekker Jeppesen.

Fakta om korttarmspatienter​

Aktuelt har omkring 300 korttarmspatienter i Danmark behov for parenteral ernæring. Det aldersmæssige spænd blandt patienterne går fra 0 år til over 90 år; lidt flere af patienterne er kvinder end mænd. Antallet af patienter er stærkt stigende både i Danmark og i udlandet og ser ud til mere end at blive fordoblet hvert 10. år.



Redaktør