Ambulante forløb i Medicinsk Endokrinologisk Klinik

​​​​​

Ambulant patient i Medicinsk Endokrinologisk Klinik​

​Når undersøgelser, behandling og plan ligger mere fast, overgår du til kontrol i ambulatoriet.
​​
​Når du møder i ambulatoriet i Medicinsk Endokrinologisk Klinik, skal du melde din ankomst enten via sundhedskort-skanner eller i receptionen. 

I ambulatoriet bliver der ikke rutinemæssigt målt blodtryk, puls og vægt. Som oftest er det vigtigt at du har været til blodprøvekontrol forud for besøget, således at svarene er klar, og I kan aftale eventuelle ændringer i medicin eller behov for yderligere undersøgelser. 

Selv om du bliver kaldt ind efter tur, kan der desværre være ventetid. Dette skyldes oftest akutte opgaver og ekstra patientaftaler. Du skal huske at aftale tid for næste kontrol, inden du forlader ambulatoriet, med mindre andet er aftalt.

Såfremt du bliver nødt til at aflyse en tid, beder vi venligst om, at du giver besked i så god tid som muligt. Du må endvidere være forberedt på, at det kan være vanskeligt at få nye tider på grund af travlhed.​

Fra henvisning til kontrol

​Inden du kan blive undersøgt og behandlet i Medicinsk Endokrinologisk ambulatorium skal du henvises af en læge.  Din læge sender henvisningen til afdelingen, hvorefter henvisningen bliver registreret i vores computersystem af en lægesekretær. Hvorefter sekretæren bestiller evt. undersøgelser og sender indkaldelse til dig.

Henvisningen bliver herefter vurderet af en læge, mhp hvilke undersøgelser, der indledende skal bestilles. Henvisningen går tilbage til lægesekretæren, der bestiller disse undersøgelser og arrangerer tid til den første lægesamtale. 

I visse tilfælde skal du til undersøgelser eller blodprøvekontrol, inden du har talt med en læge, dette er for at udnytte ventetiden bedst muligt. 

Hvis ikke du modtager en indkaldelse indenfor 10 dage efter afsendelse af henvisningen fra din praktiserende læge, kan du kontakte Medicinsk Endokrinologisk ambulatorium, med henblik på om vi har modtaget henvisningen. Hvis ikke det er tilfældet, må du bede din læge om at sende henvisningen igen.

Læs mere i vores patientpjecer​

​​​
Redaktør