Undersøgelser

​Se forklaringer på de mest almindelige undersøgelser, som du skal igennem under dit behandlingsforløb.

Første samtale med lægen og journaloptagelse

Ved dit første besøg skal du til en samtale med en læge, der optager journal – dvs. undersøger dig og samler alle oplysninger om din nuværende og tidligere sygdomme og hvilken medicin du tager. Oplysningerne bliver brug til vurderingen af, hvilken behandling du kan tåle.

Samtale med speciallæge

En speciallæge vil foretage en kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken (gastroskopi). I forbindelse med denne vil der være mulighed for at tale om din sygdom. 
Læs mere om gastroskopi

Kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk (gastroskopi)

Selvom du har fået foretaget en kikkertundersøgelse – og måske endda flere gange - er det næsten altid nødvendigt for os at gentage den. Det er for helt præcist at kunne se, hvordan forandringerne i spiserøret ser ud, måle hvor de sidder, og nogle gange for at tage nye vævsprøver, hvis diagnosen ikke er helt sikker. Undersøgelsen bidrager til at præcisere sygdommens lokalisering og evt. sikre diagnosen.
Læs mere om gastroskopi

Vævsprøver

Den endelige diagnose af, om det er en kræftknude, får man ved at undersøge de små vævsprøver (biopsier), der er blevet taget fra forandringerne, man så ved kikkertundersøgelsen af spiserøret (gastroskopien).

Måske har du allerede fået svar på vævsprøverne inden henvisningen til Rigshospitalet. Ellers får du det hos os. Det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at udtage nye vævsprøver,  hvis ikke resultatet er sikkert nok. 

Blodprøver

Du får taget en række blodprøver,  som dels bidrager til vurderingen af, om du kan tåle behandlingen og dels fastlægger din blodtype. Bestemmelse af blodtypen er afgørende, hvis behovet for blodtransfusion opstår f.eks. i forbindelse med en operation.

Yderligere undersøgelser

For at kunne afgøre hvor udbredt sygdommen er, skal du have lavet:

  • CT –skanning af mave og brystregion (med mindre du allerede har fået lavet denne undersøgelse før henvisningen til Rigshospitalet)og en 
  • ultralydsundersøgelse af halsen (med mindre du allerede har fået foretaget en såkaldt PET - CT scanning af hele kroppen før henvisningen til Rigshospitalet).

Formålet med undersøgelserne er at afgøre om sygdommen kun er lokaliseret til området omkring spiserøret, eller den har spredt sig til lymfeknuder på halsen eller andre organer.

For at belyse om du kan tåle en eventuel operation af knuden i spiserøret, skal du have foretaget en lungefunktionsundersøgelse.

Tværfaglig beslutningskonference (MDT konference)

Når de nødvendige første undersøgelser foreligger drøftes resultaterne ved en lægefaglig konference, hvor der deltager både en medicinsk kræftlæge(onkolog), røntgenlæger, kirurger og den, der har set på vævsprøverne (patologen). Her træffes beslutning om, hvilken behandling vi kan tilbyde dig og hvorvidt der er behov for supplerende udredning.

Svar på undersøgelser og MDT konference

Den tværfaglige beslutningskonference (MDT konference) foregår en gang om ugen (torsdag), og du vil få en tid i ambulatoriet dagen efter (fredag) for at få svar på undersøgelserne og drøfte den plan, som er lagt ved konferencen.

Supplerende udredning

I mange tilfælde vil det være nødvendigt med enkelte supplerende undersøgelser, før vi kan være helt sikre på at tilbyde den rigtige behandling.

  • Hvis der på scanningerne er set mindre forandringer, man ikke er sikker på hvad er (i leveren, lungerne eller andre organer), kan det være nødvendigt med yderligere undersøgelser og evt. vævsprøver

  • Hvis det ser ud til at sygdommen er lokaliseret alene til spiserøret og allernærmeste omgivelser, er det i de fleste tilfælde nødvendigt at foretage en undersøgelse mere - en såkaldt mini laparoskopi - for at afgøre om sygdommen har spredt sig til bughinden.

    Det er ret sjældent, men dette kan ikke altid ses på scanningerne. Undersøgelsen foregår oftest den følgende mandag. Mens du er fuldt bedøvet, fører vi en 5 mm tynd kikkert ind i bughulen ved navlen. Gennem denne kan vi se bughinden og evt. tage vævsprøver, hvis der er nogle forandringer, der kunne ligne spredning. Du er indlagt nogle timer og kan tage hjem senere samme dag.

    Oftest vil vi med det samme kunne se, om der er spredning, og henvisning til behandling kan iværksættes samme dag. Andre gange er det nødvendigt at vente på vævsprøvesvar (3-5 dage).

Kan du tåle behandlingen? 

Samtidig med at vi undersøger, hvor udbredt sygdommen er, skal vi jo også vurdere, om du vil kunne tåle den behandling, vi kan tilbyde. Hvis operation bliver aktuel er det en forholdsvis stor operation og især sygdomme i hjerte, lunger og lever kan medføre, at risikoen for ikke at kunne klare en operation, vil være meget stor. Også medicinsk kræftbehandling (kemoterapi) kan være så belastende for kroppen at vi nogle gange, især ved hjertesygdom og nyresygdomme, ikke kan anbefale det.

Som et led i vurderingen af din almene sundhedstilstand undersøger vi altid lungefunktionen. Yderligere undersøgelser især af hjertefunktionen kan også komme på tale.





Redaktør