Kirurgi

Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af sygdomme, skader og medfødte misdannelser, hvor operative indgreb er eller kan blive aktuelle. ​​

​​​​​

​​​Specialet Kirurgisk Gastroenterologi

Specialet udøves både i speciallægepraksis og i hospitalsvæsenet. Det drejer sig overvejende om diagnostik og behandling af sygdomme i gastrointestinalkanalen (herunder lever, galdeveje, pancreas og milt), peritoneum, bugvæg, endokrine organer og mammae. 

En stor del af indlæggelserne på kirurgiske afdelinger vil være akutte indlæggelser af inflammatoriske eller infektiøse tilstande, akut opståede passagehindring eller blødning i gastrointestinalkanalen. Herudover modtager de kirurgiske afdelinger akut traumatiserede patienter til observation og behandling. 

Det er således arbejdsopgaverne, der former profilen af den kirurgiske speciallæge såvel i primær- som sekundærsektoren. Speciallægen på den kirurgiske afdeling må i dagligdagen fokusere meget på rollen som diagnostiker på stuegange, i ambulatorier, i behandlingsrum og på operationsstuer som operatør. 

Dagligdagen vil, for at arbejdsopgaverne kan varetages optimalt, kræve tværfagligt samarbejde, kommunikation med patienter og pårørende og administrative opgaver. Herudover kræves, at der fokuseres og afgives tid til undervisning, vejledning og supervision af mange faggrupper under udførelse af det kliniske arbejde. 

Målbeskrivelsen tager afsæt i de ovenfor nævnte arbejdsopgaver og beskriver derfor minimumskompetencer inden for en række roller, der afspejler disse forhold. Selvom målene for disse roller er defineret selvstændigt, er de i det daglige arbejde naturligt integreret i selve arbejdsprocessen. 

Den kirurgiske speciallæge vil i sin uddannelse erhverve kompetencer i et bredt udsnit af kirurgiens arbejdsområder, herunder kirurgisk undersøgelsesteknik, diagnostisk proces, specielle kirurgiske diagnostiske metoder og en vifte af kompetencer inden for terapeutiske indgreb. 

De generelle kliniske og tekniske færdigheder, der er ens for alle kirurgiske specialer, gennemføres i hoveduddannelsen ved ansættelse på kirurgiske og kirurgisk gastroenterologiske afdelinger samt ved andre kirurgiske specialafdelinger.
 
I det daglige udøves arbejdet i det kirurgiske speciale inden for flere kliniske fagområder. Uddannelse i disse fagområder, ud over hvad der er målbeskrevet i speciallægeuddannelsen, gennemføres dels i speciallægeuddannelsen, hvor det er forudset at kompetenceerhvervelsen kan ske ud over de angivne minimumskompetencer, dels efter speciallægeanerkendelse som en individuel profilering. 

Den bredt favnende generelle kirurg, som på ekspertniveau varetager alle de kirurgiske specialers facetter, er ikke mere en ønskværdig eller mulig model. 
Herhjemme, som i udlandet, går udviklingen i retningen af team-organorienterede ekspert- eller fagområder, hvor udøverne har mulighed for at holde sig ajour med evidensbaserede ”gold standards” og frontlinjeforskning, samtidig med, at rutinen i tekniske og operative færdigheder opretholdes. 

I det offentlige danske sygehusvæsen ses inden for kirurgien en orientering mod fagområder i øvre gastrointestinal kirurgi, kolorektal kirurgi, endokrin kirurgi, mammakirurgi og børnekirurgi. 

Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik

Kirurgisk Gastroenterologisk er en specialafdeling med 49 (februar 2008) senge samt et forundersøgelses- og efterbehandlings-ambulatorium. 

Til afdelingen er knyttet en endoskopienhed, hvor der udføres øvre og nedre skopier, ERCP, stentanlæggelse i esofagus og galdeveje, endoskopisk ultralyd, PEG –anlæggelse og argon plasma koagulation og en eksperimentel kirurgisk virksomhed på afdelingen for eksperimentel kirurgi. 

Afdelingen har knapt 3000 indlæggelser pr. år og omkring 5000 ambulante ydelser og en omfattende præ- og postgraduat undervisningsforpligtelse. 

Der er daglig akutfunktion med modtagelse af abdominalkirurgiske patienter, der indlægges via traumecentret, og som ikke kan viderevisiteres til andre af Region Hovedstadens kirurgiske afdelinger (aktuelt har klinikken ikke eget optageområde), og fra andre hospitaler eller fra hospitalets øvrige afdelinger. 

Elektive patienter indlægges via forundersøgelses-ambulatoriet. 
Afdelingen yder diagnostisk og terapeutisk kirurgisk/gastrointestinal service over for patienter i Region Hovedstadens optageområde i henhold til afdelingens specialiserede arbejdsområder, flere sjællandske hospitaler, Bornholm, Færøerne og Grønland samt for hospitalets øvrige afdelinger. 

Herudover udføres multiorganudtagning og levertransplantation. 

Afdelingen har lands- og landsdelsfunktion inden for følgende områder: cancer i cardia/ distalt i esophagus og ventriklen, følgetilstande efter ventrikelkirurgi, cancer i pancreas og periampullær cancer, endokrine gastrointestinale tumorer, kirurgiske leversygdomme og rekonstruktiv galdevejskirurgi, korttarmssyndrom, inflammatoriske tarmsygdomme, reservoiroperationer (ileoanalreservoir), intestinale stråleskader, iskæmiske tarmlidelser, familiær colonpolypose og analcancer. 

Rigshospitalet har level 1 traumemodtagelse og i gennemsnit er klinikkens læger involveret i diagnostik og behandling af to patienter i døgnet. 

Børnekirurgisk funktion

Specialet omfatter kirurgi på børn. Aldersgrænsen er arbitrært som 0-15 år, men børnekirurgi omfatter også diagnostik og behandling af fostre. 

Det faglige indhold er almenkirurgi, neonatalkirurgi og anden misdannelseskirurgi, gastroenterologisk kirurgi, urologi og onkologisk bløddelskirurgi uden for CNS, ekstremiteterne, hjertet og de store kar. 

Afdelingen har aktuelt daglig akut-modtagefunktion for hele Region Hovedstadens optageområde (gamle H:S-område) sammen med Hvidovre hospital vedrørende almenkirurgi. 

Afdelingen har lands- landsdelsfunktion for urologi, neonatalkirurgi, misdannelser og onkologisk bløddelskirurgi. 

Der er samarbejde med specialiserede enheder i pædiatri, neonatalogi, børneonkologi, børneanæstesiologi, børneradiologi, børnepatologi, intensiv terapi og prænatal ultralyddiagnostik. 

Der er daglig børneambulatorium. 


Produktion (uden børn) 

Der er årligt ca. 3000 indlæggelser fordelt på 18000 sengedage med en gennemsnitlig liggetid på 6,5 dage. Herunder udføres ca. 1300 operationer, heraf 43 levertransplantationer og 46 donoroperationer (leverexplantationer – dels på RH og andre sygehuse i Danmark). 

I ambulatoriet err der ca. 5000 årlige besøg, med 1000 mindre operative procedurer ambulant. 

På endoskopienheden bliver der årligt udført: gastroskopi 2008, kolonoskopi 527, ERCP 303, endoskopisk ultralyd 210, sigmoideoskopi 472, stent i esofagus 39, stent i galdeveje 100, argon plasma koagulation 166, banding af varicer 44 og perkutan endoskopisk gastrostomi (PEG) 42. ​

Stabsstruktur 

  • 2 professorer, heraf 1 klinikchef (1 professorat er endnu ikke genbesat).
  • 14 overlæger.
  • 2 afdelingslæger.
  • 6 1. reservelæger.
  • 7 reservelæger(mellemvagter).
  • 5 reservelæger (forvagter).

Afdelingen har fire vagtlag til rådighed, som også varetager multiorganudtagning:

  • et forvagtslag
  • et mellemvagtslag
  • et bagvagtslag (bestående af 1. reservelæger/afdelingslæger)
  • et overlægevagtlag 
Desuden et overlægevagthold til transplantation.

Børnekirurgisk:

  • tre overlæger.
  • to afdelingslæger.
  • 1. reservelæge.

 
En overlæge, to afdelingslæger og 1. reservelægen indgår i bagvagtsfunktion (rådighedsvagt) for børnekirurgien. 

For-, mellem- og bagvagt på Kirurgisk Gastroenterologisk Klinik tilser og behandler akut indlagte børn. 

Rådighedsvagten orienteres ved behov og tilser og behandler, hvis dette er påkrævet.​

 

 

Redaktør