Ultralydsskanning af omkørselsoperation

​(In situ bypass)

Hvad er en ultralydsskanning? 

Ved hjælp af lydbølger (ultralyd) er det muligt at danne billeder af kroppens organer, herunder pulsårerne (arterier), blodåre (vener) samt omkørsels operationer.

Ultralyd er lydbølger med så høj en frekvens (= høj tone), at de ikke kan opfattes af det menneskelige øre.

Ved en ultralydsundersøgelser sendes lydbølger ud og kastes tilbage til et ultralydsapparat (ultralydsscanner). Ved hjælp af de lydbølger der kastes tilbage, kan apparatet danne et billede af omkørslen. Desuden kan blodets strømning omsættes til lyd som høres igennem apparatets højtalere.

Hvem bliver ultralydsundersøgt?

Efter operation med indsættelse af en vene bypass (omkørselsoperation) bliver De som standard tilbudt efterkontrol efter 6 uger samt efter 3 og 12 mdr. - herunder ultralydsskanning af omkørselsoperationen. Afhængig af undersøgelsen, kan man vælge at kontrollerer Dem med kortere intervaller. 
Ultralyd undersøgelsen foretages for at finde eventuelle forsnævringer i omkørselsoperationen.

​Hvordan foregår det?

Der kommes lidt gelé på huden over omkørselsoperationen. Gelé skal sikre god kontakt imellem ultralydsapparatet og huden. Ved de fleste undersøgelser af ligger du på ryggen eller på siden på et undersøgelsesleje, og undersøgelsen tager imellem 1/2 og 1 time. 

Er der nogen forberedelser før undersøgelsen?

Nej.

Er der noget ubehag?

Nej, en ultralydsskanning gør ikke ondt.

Hvilke komplikationer kan der være?

Der anvendes ikke skadelig stråling til en ultralydsundersøgelse, og de ultralydsbølger, der bruges, er ufarlige og ikke forbundet med bivirkninger.

​Hvor foretages undersøgelsen?

På karkirurgisk klinik foretages de fleste ultralydsundersøgelser i forbindelse med vort ambulatorium på 11. sal af specialuddannede sygeplejersker og læger. En gang i mellem foretages undersøgelsen af læger på røntgen-afdelingen.

Redaktør