MR-arteriografi

​(Magnetisk Renonans)

Hvem undersøges? 

Før eventuel behandling af åreforkalkning/sygdomme i pulsårerne, er det nødvendigt at vide præcis, hvor sygdommen er lokaliseret. Til dette formål kan Magnetisk Resonans (MR) i visse situationer være den foretrukne undersøgelse.

Hvordan foregår undersøgelsen? 

Undersøgelsen foregår på røntgenafdelingen på 2. sal. Under selve undersøgelsen, skal De ligge på ryggen på en smal briks.  Briksen køres herefter frem og tilbage igennem selve skanneren, hvor den passerer igennem et ca. 1 meter langt rør med en diameter på 70 cm.  De befinder Dem i skanneren i ca. 5-15 min, heraf inde i røret i kun 15 sekunder af gangen. Skanneren støjer under undersøgelsen, men De er konstant i kontakt med personalet.

Hvor lang tid tager undersøgelsen?

Hele undersøgelsen tager ca. 60 min alt i alt.

Er der nogen forberedelser til undersøgelsen? 

Hvis De har smerter, og derfor har svært ved at ligge stille, skal de omtale dette for personalet med henblik på smertestillende medicin. Hvis De har udtalt klaustrofobi, kan vi eventuelt tilbyde noget angstdæmpende medicin.

Er der nogen bivirkninger?

Til en MR-arteriografi, anvendes et særligt kontraststof der indsprøjtes i et "drop" på hånden. Dette kontraststof er kendetegnet ved generelt at have meget få bivirkninger.

Hvis man har meget dårlig nyrefunktion, er risikoen for bivirkning dog større. Ved magnetisk resonans (MR) anvendes der ikke skadelig stråling. På grund af begrænset erfaring frarådes MR-undersøgelser af gravide dog alligevel.

Er der noget jeg ikke må efter undersøgelsen?

Nej.

Er der noget jeg skal være opmærksom på?
Da undersøgelsen forgår ved hjælp af magnetisme, vil De blive udspurgt, om De har metalgenstande indopereret i kroppen, f.eks. i hoften, øjet, øret, hjerne eller hjerte. Hvis De har metal i kroppen, kan dette forhindre undersøgelsen, og i sjældne tilfælde være farligt.

De skal overveje følgende og omtale det for personalet, hvis De kan svare ja til følgende

  • Pacemaker?
  • Insulinpumpe?
  • Ventiler og shunts i hjernen?
  • Operationer i hjernen (specielt operationer for aneurismer, blødning mm.)?
  • Øre- og øjen-operationer?
  • Kunstige lukkesystemer i mave-/tarm-kanal (kunstig ringmuskel mm.)?
  • Kunstige led (hofte, knæ, albue mm.)?
  • Indsat metal ved andre knogleoperationer (f.eks. søm, skruer og skinner ved knoglebrud)?
  • Indsat metal ved andre operationstyper?
  • Er De nogen sinde blevet skudt eller ramt af granat-splinter?
  • Graviditet
  • Kendt allergi overfor MR kontrast?
  • Det er ikke alle metaltyper, der forhindrer MR-undersøgelser. Der vil i hvert enkelt tilfælde blive taget stilling til om en MR-undersøgelse kan gennemføres.


Redaktør