Smerter i benene ved gang

​Patienter med en mild grad af åreforkalkning i pulsårerne som forsyner benenes muskler med ilt, vil være i stand til at gå en kortere eller længere strækning, hvorefter der kommer smerter specielt i musklerne på underbenet. 

Det betyder, at patienten må stoppe op pga. smerterne, og efter et kort hvil vil kunne gå en tilsvarende strækning eller lidt kortere. For at skjule sit lille handikap standser patienten ofte under en bytur og ser i butiksvinduer. Heraf er navnet vindueskigger-sygdom - claudicatio intermittens på latin. 

Såfremt man yderligere belaster benene ved at bære f.eks. indkøbte varer begrænses gangdistancen ofte yderligere.

Straks man hører om åreforkalkning i benene melder tanken sig naturligt om risikoen for koldbrand og amputation, hvorfor man som patient vil have et stort ønske om behandling i form af operation (bypass, oprensning eller ballonudvidelse), og hellere nu end senere, inden der kommer forværring.

Virkeligheden er imidlertid en helt anden. Vindueskiggersygdommen er en helt fredelig tilstand hvad angår risikoen for forværring, med smerter i hvile, ikke helende sår eller koldbrand. 

Man ved i dag, at rygepohør betyder, at næsten ingen patienter får det værre eller mister benet. 
Kirurgisk behandling med bypass, oprensning eller ballonudvidelse er en veletableret behandling for åreforkalkning, og dette har givet lægerne stor erfaring i resultater og dermed mulighed for vejledning af den enkelte patient. 

Foruden risiko ved at blive bedøvet og risikoen for komplikationer til indgrebet, er der enkelte patienter som forværres i blodtilførslen i forhold til før operationen, hvis der sker tillukning af den opererede åre. 

Dette kan i yderste konskekvens betyde, at man mister benet i forhold til at man før operationen havde en rimelig støtte- og gangfunktion.

Der er flere faktorer, som har afgørende betydning for hvordan det vil gå, og her kan patienten selv i væsentlig grad bidrage til en bedre gangfunktion og dermed livskvavalitet. 

I det følgende kan du læse om nogle af de vigitigste faktorer for, hvordan det vil gå med forløbet af åreforkalkningen.

Gangtræning

Ved gang er der et større iltbehov til musklerne og kroppen danner nye årer der fører blodet udenom de tillukkede områder for at bedre kredsløbet. Det er derfor af stor betydning at man gangtræner for at udvikle disse såkaldte kollaterale kar. Vi anbefaler, at man går til smertegrænsen og efter nødvendigt hvil genoptager gangmotionen på ny til smertegrænsen osv.

Tobaksrygning

Tilstanden forværres næsten aldrig til koldbrand blot ved at ophøre med rygning. Åreforkalkning i benets pulsårer (også hjertet mv.) er tre gange så hyppigt hos rygere som hos ikke rygere. Langt de fleste forbedrer også gangdistancen blot ved rygeophør.

Diabetes mellitus

Det er vigtigt, at evt. sukkersyge er velreguleret, idet åreforkalkning i de små pulsårer hyppigt ses hos diabetikere. Motion er vigtigt, dels for at udvikle nye blodbaner, dels for at have en velreguleret diabetes.

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk er medvirkende til, at man hurtigere kan få åreforkalkning.

Kolesterol

Det er vigtigt, at cholesterol og andre fedttyper i blodet ikke er forhøjet.

Øget tendens til blodprop

Der findes flere komponenter i blodet, som hvis de er ude af balance, medfører øget risiko for blodpropdannelse.

Arvelige faktorer

Nogle sygdomme, som medfører åreforkalkning, er arvelige.


Redaktør