Nedsat blodforsyning til benet

(Vindueskigger-sygdom, claudicatio)​

​​​

Åreforkalkning er aflejringer af kalk og fedt i blodkarrene. Aflejringerne gør blodkarrene stive og forsnævrer pulsårerne, så blodforsyningen nedsættes. Åreforkalkning i benet kan opstå i pulsårerne i bækkenet, låret eller underbenet.

Hvem får åreforkalkning i benene?

  • ​Åreforkalkning i benene ses især hos ældre, men kan forekomme allerede fra 40-års alderen. 
  • Rygere har meget mere åreforkalkning i benene end ikke-rygere. 
  • Folk med sukkersyge er mere udsat for åreforkalkning.

Hvorfor får man åreforkalkning i benene?

Den præcise årsag til åreforkalkning kendes ikke, men det er dokumenteret, at rygning, overvægt og dårligt reguleret sukkersyge er væsentlige risikofaktorer.

​Hvilke tegn kan der være?

Sygdommen udvikler sig over år og symptomerne kommer snigende. De første tegn er smerter ved gang. Efter kort tids gang opstår der smerter i læggen (claudicatio), hvilket betyder, at man må holde pause indtil smerterne svinder (vindueskigger-syndrom). Ens gangdistance nedsættes således gradvis.

Hvis blodforsyningen nedsættes yderligere, får man også smerter i hvile, specielt om natten. Man får nemt sår på skinneben eller tæer, og sårene har vanskeligt ved at hele.

Enkelte får en akut blodprop i benet med stærke smerter, ingen puls, hvidfarvning af benet og evt. stivhed i leddene. Det kræver akut henvisning til sygehus, og læge/lægevagt skal derfor kontaktes omgående.

Hvilke undersøgelser kan lægen foretage?

  • ​Lægen undersøger, om der er puls i lysken, i knæhasen og på foden.
  • På samme måde, som blodtryk måles på armen, måles ankeltrykket på benet. Har man sukkersyge måles endvidere tåtryk.
  • Hvis ankeltrykket eller tåtrykket er lavt foretages en røntgenundersøgelse på pulsårerne (arteriografi) for at vurdere, hvor udbredt forkalkningen er. På baggrund af undersøgelsen besluttes, hvilken behandling, man skal gennemgå.

Hvordan behandler man det?

Hvis ankeltrykket i benet ikke er lavt, ser lægen sygdommen an og opfordrer til, at man undgår risikofaktorer. Evt. tilbydes patienten en kontroltid, men oftest vil ens praktiserende læge kontrollere sygdommen.

Hvis man har fået lavet en røntgenundersøgelse af pulsårerne, vil lægen vurdere resultatet af denne og sammenholde det med dine symptomer. Der er altid en risiko for komplikationer ved en operation og forud for valg af behandling, må disse mulige komplikationer vejes op imod gevinsten ved en behandling. Der kan læses nærmere om mulige komplikationer under de enkelte operationer.

Nogle kan behandles med ballonudvidelse af blodåren (PTA). Det foregår ved, at man gennem et snit i lysken fører et specielt kateter op igennem området med åreforkalkning. Man puster da kateteret op og presser derved forkalkningen til side, så der igen er plads til, at blodet kan løbe gennem åren.

Andre gange kan man rense pulsåren (trombendarterektomi, TEA) for åreforkalkning. Her laves også et snit eller to, og man kan da med specielle instrumenter ligesom skrabe forkalkningen ud af åren og igen på plads i pulsåren. I sværere tilfælde må man operere og lave en omkørsel - en bypass-operation.

Hvis forkalkningen sidder i legemspulsåren eller i bækkenpulsårerne, laver man omkørslen med en kunstig åre. Det kaldes en bukseprotese eller en cross-over bypass.

Hvad kan man selv gøre? 

Det vigtigste er at holde op med at ryge. Der findes mange hjælpemidler og kurser for rygeafvænning. Egen læge kan hjælpe med at vurdere, hvad der er bedst egnet for den enkelte.

Man skal kigge på sin kost og spise mindre fedt og flere grøntsager. Der er udgivet mange gode bøger om emnet. Nogle har også god gavn af at snakke med en diætist.

Hvis man er overvægtig, er det vigtigt at tabe sig. Her kan en diætist ligeledes hjælpe.

Motion er vigtig.

Et enkelt glas rødvin om dagen er godt, men man skal holde igen med øl. Man skal ikke drikke mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler: Højst 7 genstande ugentligt for kvinder og højst 14 genstande ugentligt for mænd.

Hvis man har sukkersyge, er det vigtigt, at den er velreguleret. Er man i tvivl, skal man kontakte sin læge.

Hvilke komplikationer kan der være?

Er blodcirkulationen meget dårlig, kan man få koldbrand og miste tæer eller forfod. I værste fald skal benet amputeres.


Redaktør