Forkalkning i halspulsåren

​(Carotis stenose)

Halspulsårerne løber på hver side af halsen og fører blodet til ansigtet og hjernen. Åreforkalkning er aflejringer af kalk og fedt i blodkarrene. Åreforkalkningen – eller mindre klumper af blod i revner i aflejringen - kan løsne sig og føre til blodprop i hjernen.

Hvem får åreforkalkning i halspulsårerne?

  • ​Åreforkalkning i halspulsårerne ses kun sjældent hos personer under 50 år.
  • Rygning øger risikoen for udvikling af åreforkalkning.
  • Forhøjet cholesterol i blodet øger risikoen for udvikling af åreforkalkning.
  • Der er en vis grad af arvelig disposition.
  • Sukkersyge øger risikoen for åreforkalkning.

Hvilke tegn kan der være?

Langt, langt de fleste patienter vil aldrig opleve symptomer fra forkalkninger i halspulsåren.Giver forkalkningen anledning til en blodprop, vil der blive foretaget en ultralydsundersøgelse, som kan afsløre, om proppen kan tænkes at stamme fra halspulsåren. 

Skal forkalkninger som afsløres efter en blodprop altid fjernes?

Kun såfremt forkalkningen er udtalt (fylder mere end halvdelen af karrets diameter) kan det være en fordel at operere.

Hvorvidt operation er bedre end medicinsk behandling alene afhænger desuden af

  • hvor længe det er siden symptomer på blodprop opstod
  • køn og alder samt
  • yilstedeværelse af andre sygdomme, som kan øge risikoen ved operation.

Hvordan behandler man det?

Der bør altid behandles med medicin til nedbringelse af blodets tilbøjelighed til at danne blodpropper. Der bør også altid behandles med kolesterolsænkende medicin som bl.a. nedsætter risikoen for, at der dannes revner i åreforkalkningen.

Man tilråder tobaksabstinens og regulation af eventuelt forhøjet blodtryk.

Hvis operation er nødvendig udføres den så hurtigt som muligt.


Redaktør