Efterkontrol på Karkirurgisk Klinik

De fleste behandlinger på Karkirurgisk Klinik bliver fulgt op med to efterkontroller efter henholdsvis 6 uger og 1 år (for såvidt det er geografisk muligt). 

​Efterkontrollen foregår i vores ambulatorium i opgang 3, 11. sal i afsnit 1.

Et efterkontrolbesøg varer typisk ½-1 time. Der vil blive målt blodtryk på arme og ben, og eventuelt foretages en ultralydundersøgelse. Afhængig af hvilken type efterkontrol, der er tale om, vil du møde en sygeplejerske eller en læge fra karkirugisk klinik.

Vi gør vores bedste for at undgå ventetid, men da ambulatoriet også modtager akutte patienter, kan der indimellem opstå ventetid.​

Særlige forløb for ​efterkontrol

Vene-bypass (in situ + vendt veneomkørselsoperation
Skal kontrolleres efter 6 uger samt 3, 6, 9 og 12 måneder postoperativt med trykmåling og duplex-skanning.


​​Endovaskulær stentgraft-behandlede
Følges livslangt, første gang 1 måned efter behandling, herefter kontrol 3, 6, 9, 12, 18, 24 måneder efter og herefter en gang årligt. Ved kontrollen foretages ultralydskanning, blodtryk og blodprøver en dag og efterfølgende foretages CT-skanning med kontrast og almindelig røntgen en anden dag.


Redaktør