Praktisk information Karkirurgisk Klinik

Nedenstående er generel information, hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte afsnittene.​

​​​​​

​Besøgstid 

Du er altid velkommen til at besøge dine pårørende på hospitalet. Vi har ingen faste besøgstider.​

Medicin 

Hvis du under indlæggelsen skal have medicin, vil du, hvis du ønsker det, få det udleveret i doseringsæske hver formiddag. Du bedes tage vanlig medicin med hjemmefra.

Måltider

Alle måltider serveres fra buffet midt i afdelingen. Vi opfordrer til at du så vidt muligt spiser i området ved buffeten.

Udskrivelse 

Bor du uden for Rigshospitalets lokalområde, er det muligt, at du overflyttes til dit lokalsygehus de sidste indlæggelsesdage.

Aktindsigt 

Hvis du ønsker det, kan du få en kopi af din journal med hjem. Din journal er tilgængelig 14 dage efter udskrivelsen på www.sundhed.dk​

Forlader du afdelingen 

Hvis du f.eks. går i hospitalets kiosk, beder vi dig give personalet besked. Du må gå ture efter aftale med sygeplejersken/lægen.​

Ris og ros

Vi modtager gerne ris og ros i forbindelse med dit ophold på afdelingen, da det giver os mulighed for evt. forbedringer.​


​​​Læs mere 
Redaktør