Job hos Intensiv Terapiklinik

I Intensiv Terapiklinik tilbyder vi spændende og udfordrende arbejdsopgaver, vi lægger stor vægt på faglig kvalitet, og har en arbejdsplads hvor det sociale arbejdsmiljø prioriteres. 

​​​

​Læger i Intensiv Terapiklinik

Klinikkens faste lægestab udgøres af speciallæger (afdelingslæger, vagtbærende overlæger og specialeansvarlige overlæger). Herudover er der ansat 6 læger i hoveduddannelsesforløb. Vi har for øjeblikket ansat en læge som anvender halv tid i klinisk arbejde og halv tid med forskning. Vores ph.d studerende, de forskningsansatte sygeplejersker og professoren har deres kontorer på klinikken og der er en dynamisk interaktion mellem forskere og de klinisk arbejdende læger.
 
I øjeblikket har vi god søgning både til ledige overlæge- og afdelingslægestillinger. Vi kan tilbyde dig ansættelse på en dynamisk, ambitiøs og målrettet klinik, og vi kan garantere dig et hav af udfordringer. Vi har fokus på kontinuerligt at forbedre kvaliteten i vores kerneydelser.

Vi ønsker individualister der kan løfte i fællesskab og på en ordentlig og respektfuld måde.  Du skal være indstillet på et tværfagligt samarbejde i en travl og udfordrende hverdag.

Sygeplejersker på Intensiv Terapiklinik

ITA 4131 ansætter sygeplejersker, der

  • har intensiv specialuddannelse eller nogle års erfaring som sygeplejerske,
  • er åbne, fleksible og har gode samarbejdsevner,
  • har interesser i såvel basal som højteknologisk sygepleje,
  • kan drage omsorg for både patienter og pårørende,
  • er engagerede og parate til udfordringer,
  • har evner til at strukturere eget arbejde, også i pressede situationer,
  • har lyst til at påvirke udviklingen af sygeplejen til den svært syge patient,
  • er opmærksomme på egen betydning for arbejds- og læringsmiljø.

ITA 4131 tilbyder

  • ​spændende udfordrende arbejdsopgaver, stor vægt på faglig kvalitet, samt nytænkning
  • en arbejdsplads hvor det sociale arbejdsmiljø prioriteres og humor er et gennemgående tema
  • oplæringsprogram med teoridage, videreuddannelse på forskellige niveauer, samt struktureret kompetence udvikling
  • erfarne, dygtige og engagerede kollegaer, der er interesserede i at undervise og udvikle specialet
  • fantastisk godt tværfaglig samarbejde
  • medarbejderinddragelse og –ansvar i forbindelse med at sikre det gode patient forløb
  • indflydelse på egen arbejdstidsplanlægning

Finder du ovenstående lyder spændende, er du meget velkommen til at besøge klinikken. Du kan også kontakte afdelingssygeplejerskerne Anne Vestergaard Jørgensen, Anne Friis eller Anna Maria Purkhús på tlf. 3545 8121​

Uopforderede ansøgninger

Kan stiles til personalefunktionen i Abdominalcenteret
rh-abd-personalefunktion@rh.regionh.dk​




Redaktør