Job i Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret

En spændende arbejdsplads med store muligheder for faglig og personlig udvikling for både læger og sygeplejersker. Læs mere om karriere- og udviklingsmuligheder og andre gode grunde til at arbejde hos os på Rigshospitalet

​​​​​​​​​​​

Hvis du er til ”mange bolde i luften” er vores klinik stedet, hvor du kan udfolde dine evner, hvad enten det er med klinisk arbejde, forskning, kvalitetsudvikling eller undervisning.

Hør klinikchef og overlæge Birgitte og anæstesisygeplejerske Carl-Christian fortælle om arbejdet i Operations- og Anæstesiklinikken i Abdominalcentret på Rigshospitalet:

"En udfordrende og afvekslende hverdag"
Birgitte er klinikchef og overlæge, og Carl-Christian er anæstesisygeplejerske. Her kan du høre dem fortælle om arbejdet på Operations- og Anæstesiklinikken.​



Karriere og udviklingsmuligheder for ansatte​​

Gode grunde til at arbejde hos os:


Er din interesse overvejende klinisk arbejde?
Samtlige vores specialer omfatter fagligt udfordrende patientgrupper, og der er mulighed for udvikling af talrige ”spidskompetencer”.

Er din interesse overvejende forskning?
Mange års tilknytning til ”Muskelcentret på Rigshospitalet” v. professor Niels Henry Secher gør fysiologisk forskning specielt indenfor kredsløb og respiration til et veletableret vidensmæssigt kerneområde.
Et varierende antal kliniske assistener, PhD-studerende og scholar-stipendiater er tilknyttet professor Secher,og dermed klinikken.

Er din interesse overvejende kvalitetsudvikling?
Der fokuseres specielt i opvågningsafdelingen på kvaliteten i patientplejen, herunder monitorering, forebyggelse og behandling af postoperativ urinretention, kvalme/ opkastning, afkøling og smerter.

Er din interesse overvejende patientsikkerhed?
Vi har en velfungerende patientsikkerhedsgruppe, der sammen med klinikledelsen løbende og grundigt overvåger patientsikkerhed. Vi har fokus på feed-back og læring i forbindelse med utilsigtede hændelser

Er din interesse overvejende undervisning/ uddannelse?
Vi indgår, specielt med anæstesi til karkirurgi og store gastroenterologiske indgreb, i hoveduddannelsen af anæstesilæger. Vi uddanner hele tiden nye anæstesisygeplejersker, operationssygeplejersker og opvågningssygeplejersker.

Efteruddannelsen af opvågningssygeplejersker er fra foråret 2007 flyttet til Rigshospitalet og placerer dermed vores klinik helt centralt. Vi leverer lærere til medicinstudiet, til sygeplejerskeuddannelsen, til anæstesisygeplejerskeuddannelsen, til efteruddannelsen af operations- og opvågningssygeplejersker samt til intensivspecialuddannelserne for sygeplejerskerne.​


Sådan arbejder vi med anæstesi, operation og opvågning


  • ​Anæstesi og opvågning er integrerede dele af det perioperative forløb, hvor operationsgangen og opvågningsafdelingen skal fungere i et fællesskab.
  • Kirurgen stiller indikationen for behandlingen,
  • Kirurgen afgør hvor akut en tilstand er, og prioriterer de akutte operationer
  • Anæstesilægen vurderer sammen med kirurgen patientens risiko ved indgrebet, så det rigtige niveau af monitorering, ressourcer og beredskab kan bringes på plads
  • Anæstesien udføres i samarbejde mellem anæstesisygeplejerske og anæstesilæge
  • Behandlingen på opvågningsstuen gennemføres i samarbejde mellem anæstesilæger og opvågningssygeplejersker på basis af kirurgens planer for patienten

Ingen kan klare alle situationer, men alle kan tilkalde hjælp!​


Ledige stillinger​


Uopfordret ansøgning
Skulle der p.t. ikke lige være en relevant annonce, så fortvivl ikke.

Send en uopfordret ansøgning med CV og en begrundelse, kort eller lang, for at det lige netop skal være dig, der bliver vores næste medarbejder på mail eller pr. post til:

Afd. sygeplejerske Gitte Halberg (anæstesisygeplejersker)
E-mail: gitte.halberg@regionh.dk

Afd. sygeplejerske Helle Skovgaard (operationssygeplejersker)
E-mail: helle.skovgaard.01@regionh.dk

Afd. sygeplejerske Astrid Weltzer(opvågningsafdeling)
E-mail: astrid.weltzer@regionh.dk

Professor Niels Henry Secher (forskning)
E-mail: niels.secher@regionh.dk

Klinikchef Birgitte Ruhanu (Lægerne)
E-mail: birgitte.ruhnau@regionh.dk

​​

Redaktør