Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Forsker fra Riget modtager sin anden pris i år

En forsker fra Rigshospitalet modtager sin anden hæderspris i år for sit videnskabelige arbejde. Det er professor, overlæge, dr. med Hans-Henrik Parving, medicinsk endokrinologisk afdeling på Rigshospitalet, som den 20. november modtager Belding H. Scribner-prisen.
Hans-Henrik Parving modtager, sammen med hædersprisen, 10.000 dollars.

Scribner-prisen uddeles hvert år af det amerikanske nyreselskab til en person, som har udført en banebrydende videnskabelig forskningsindsats, der har haft direkte betydning for behandling af patienter med nyresygdom.

Karskader og blodpropper
Diabetisk nyresygdom har været i højsædet i Hans-Henrik Parvings forskning og haft til formål at forebygge og behandle karskader i nyrerne for at undgå kronisk nyresvigt.

Hans-Henrik Parving har også forsket i forebyggelse af blindhed, hjerneblødning og blodprop i hjertet hos diabetikere med nyresygdom.

Livet forlænget med 14 år
Internationalt har hans forskning haft et enormt gennemslag.

Hans-Henrik Parving har bl.a. været med til at forlænge den forventede overlevelsestid for patienter med diabetisk nyresygdom fra 7 år til mere end 21 år. Det har han hovedsageligt gjort ved at indføre blodtryksnedsættende behandling.

Første europæer der modtager prisen
Hans-Henrik Parving er den første europæer nogensinde til at modtage hædersprisen, som i år uddeles for 16 gang.

Prisen er indstiftet til ære for professor Belding H. Scribner, USA, der opfandt en shunt til forbindelse mellem pulsåre og returåre, der kan opereres ind i nyrepatientens arm og dermed muliggøre vedvarende bloddialysebehandling.

Opfindelsen ændrede mulighederne for behandling af kronisk nyresvigt i hele verden.

Den 20. august modtog Hans-Henrik Parving Bagger-Sørensen-prisen på 500.000 kr.
Redaktør

Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk


Redaktør

Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk