Uddannelse af flere danske neuroradiologer i nye behandlingsmetoder af karsygdomme i hjernen skal medvirke til at sikre bedst mulig behandling af patienter med bl.a. apopleksi.
Tirsdag d. 13. oktober fik ca. 500.000 tv2- seere i det tredje program i serien ”Riget” mulighed for at opleve overlæge Aase Wagner – specialist i diagnostisk radiologi (røntgen) og specielt i interventionel neuroradiologi behandlinger – sammen med en patient fra Bornholm, der nylig blev fløjet til Rigshospitalet for at gennemgå en ny, livreddende og avanceret behandling for en blodprop i hjernen. En interventionsneuroradiolog her alias Aase Wagner fører via et pulskar i lysken et kateter til hjernens kar frem til proppen for herefter at fjerne eller opløse proppen samt udvide blodkarret.
Rigshospitalet har to interventionsneuroradiologer: Overlægerne Aase Wagner og Marie Cortsen. Nu sikrer en donation fra Remmens Fond på 5 mio. kr. til Hjernskadeforeningen, at flere danske specialister i diagnostisk radiologi fra både Rigshospitalet og Odense og Århus Universitetshospitaler kan uddannes yderligere i de nyeste behandlingsmetoder for karsygdomme i hjernen – og dermed i den nye behandlingsmetode trombektomi.
Intervention i hjernen- Interventionel neuroradiologi er utroligt spændende – og udfordrende. Funktionen er startet på aneurismer, hvor vi skal kunne arbejde med en diameter helt ned til 2 millimeter. Det kan godt få min puls op, men det føles fantastisk, når det går godt. Succesraten kan jo være lidt svær at definere, for i praksis står patienten og vi jo oftest med ryggen mod muren. Time is brain, plejer vi at sige. Uret tikker, og man skal ikke ryste på hænderne. Almindeligvis er vi et team på to neuroradiologer, der samarbejder med to til tre radiografer. Ofte er der også en neurolog til stede, for der kan nogen gange fortsat være neurologiske problemer, når vi fjerner blodproppen i hjernen, fortæller Aase Wagner.
Hvert år rammes ca. 13.000 danskere af apopleksi. En del overlever ikke. For andre er liv og førlighed truet. Dødeligheden kan reduceres, og omfanget af handicap kan begrænses ved hurtig intervention og adgang til højt specialiseret behandling – hvilken behandling afhænger bl.a. af, hvilken type blodprop, der er tale om.
Uddannelse i ny behandlingerI de sidste 10 år er der sket flere diagnostiske og behandlingsmæssige fremskridt på området karsygdomme i hjernen – bl.a. har behandling med trombolyse, hvor man opløser blodproppen medicinsk, givet store gevinster til patienterne. Medicinen gives via et blodkar i albuen, men behandlingen skal påbegyndes senest 4½ time efter de første symptomer på apopleksi. Hos en del patienter har behandlingen imidlertid ingen effekt. Derfor er der både nationalt og internationalt fokus på yderligere udvikling af nye og andre behandlingsmetoder. I fokus er bl.a. behandlingen med trombektomi, der hos en del patienter er i stand til dramatisk at ændre og/eller forbedre en ellers fatal situation. Behandlingen kræver et meget tæt samarbejde mellem specialister inden for hjernesygdomme: neurologer, interventionsneuroradiologer og neurokirurger.
- Det tager lang tid – ca. 3 år i mesterlære – fra man mestrer teknikken med en arteriografi, til man er selvkørende. En specialist og mester i teknikken kan typisk have to læger under oplæring, derfor er det en uddannelsesmæssig gevinst, hvis man kan udveksle med andre førende uddannelsescentre i Skandinavien og i Europa.
Det siger Aase Wagner, som glæder sig over Remmens Fonds donation på 5 mio. kr. til Hjerneskadeforeningen, fordi den sikrer mulighed for yderligere uddannelse af neuroradiologer i højt specialiseret behandling af karsygdomme i hjernen tre steder i Danmark, på Rigshospitalet og på universitetshospitalerne i Odense og Århus.