Tilbage til menuen

Screening for lungekræft – pro et contra

Lungekræft er den kræftsygdom, som flest dør af. Tidlig diagnostik giver mulighed for operation og øger chancen for helbredelse. Screening for lungekræft er en mulighed. Der er fordele og ulemper ved screening, og afgørende kliniske data lader vente på sig

Hvert år får 3.600 stillet diagnosen lungekræft. 9 ud af 10 tilfælde af lungekræft skyldes rygning. Lungekræft er den kræftsygdom, som flest dør af.

Hvordan bedrer vi patienternes mulighed for at overleve? Skal mennesker i højrisikogruppe for lungekræft fremover tilbydes at indgå i et fast screeningsforløb? Og hvilke konsekvenser og gevinster har det i givet fald for de, der screenes, for sundhedsvæsnet og for samfundsøkonomien?

Risikogruppen kan defineres
– Som udgangspunkt bliver vi aldrig klogere, hvis vi primært er imod screening, men samtidig vil jeg understrege, at vi fortsat mangler afgørende data fra større randomiserede undersøgelser,
siger læge, ph.d. studerende Charlotte Elberling Almasi fra Finsenlaboratoriet og fortsætter:

– Når vi taler screening for lungekræft, så er forskellen – i modsætning til fx screening for brystkræft eller prostatakræft – at vi er i stand til at definere en mere snæver risikogruppe
bestående af rygere og ex-rygere, hvoraf sidstnævnte gruppe langsomt vokser i antal, mens antallet af daglige rygere langsomt falder.

Vi ved også, at det handler om at fange patienter med lungekræft så tidligt som muligt, for så er det muligt at operere, hvilket er eneste chance for helbredelse.

Flere eksrygere får lungekræft
Oktober måned var der fokus på brystkræft og stor bevågenhed! Kampagner og alskens merchandise i lyserødt. November er traditionen
tro grå, og kampagner omkring lungekræft har det med at antage samme farve og mindre opmærksomhed.

– Lungekræft er pr. definition ikke en sexet sygdom. Lungekræft er grå eller sort, stigmatiserende og dødeligheden stor. Det betyder både noget for muligheden for at trænge igennem med oplysning og for patienternes slagkraft i det offentlige rum. Men det er vigtigt at nedbryde tabuer om en sygdom, som ofte er forbundet med skyld og skam. Rigtig mange har jo kvittet smøgerne for år siden. Flere og flere er derfor nu eksrygere, når de får diagnosticeret deres lungekræft, og de har jo rent faktisk selv gjort noget. Alle i risiko fortjener information om vigtigheden af at komme hurtigt til læge med henblik på hurtig diagnostik, som er altafgørende for helbredelse. Og et tilbud om screening kunne på et tidspunkt blive relevant for visse grupper og en måde til at øge overlevelsen inden for lungekræft, siger Charlotte Elberling Almasi.

– Hvis jeg personligt var i højrisikogruppe for at få lungekræft, så tror jeg, jeg ville være mere interesseret i, hvilke fordele et screeningsforløb kunne give mig – end i de eventuelle ulemper, siger læge, ph.d.-studerende Charlotte Elberling Almasi fra Finsenlaboratoriet - en af de 6 kvinder i iniatiativgruppen "Fokus på Lungekræft (FOLK)

– Det, der ville betyde noget, var muligheden for tidlig diagnostik med håb om helbredelse. Samtidig underkender jeg på ingen måde de svære psykologiske vanskeligheder, som kan være forbundet med et evt. falsk positivt svar, og det at skulle vente 3 måneder på en kontrolskanning.

Stort dansk screeningsprojekt
Ca. 2.000 nuværende eller tidligere storrygere bliver aktuelt CT-scannet en gang om året i fem år som led i et stort dansk screeningsprojekt under ledelse af overlæge Jesper Holst Pedersen
på Gentofte Sygehus. Resultaterne ser lovende ud. Det ser ud til, at langt de fleste af de tilfælde af lungekræft, man finder, kan opereres, hvilket potentielt øger chancen for helbredelse
væsentligt. Men det er endnu for tidligt at konkludere på undersøgelsens resultater. Totalt indgår 4.000 rygere i projektet – de 2.000 udgør en kontrolgruppe.

– Det er ikke urealistisk, at screening for lungekræft på længere sigt bliver et tilbud. Spørgsmålet er, hvornår et tilbud er ”godt nok” til at blive landsdækkende. Det ser ud til, at
hvis vi kobler den nuværende CT-scanning med andre undersøgelser fx af lungefunktionen, spyt og proteinmarkører i blodet, så vil både sensitivitet og specifi citet af en samlet undersøgelse blive øget betydeligt. Derfor er det nødvendigt med flere ressourcer til sideprojekter i tilknytning til screeningsprojekter og yderligere multidisciplinær teamforskning, siger

Seks kvinder bag FOLK
Læge, ph.d.-studerende Charlotte Elberling Almasi fra Finsenlaboratoriet er en af 6 kvinder i initiativgruppen ”Fokus på Lungekræft” (FOLK). En åben gruppe af læger med forskningsmæssig interesse i lungekræft, hvis formål er at øge opmærksomheden på lungekræft. Derfor indbyder FOLK i anledning af den internationale
lungekræftdag d. 17. november til det 6. danske symposium på Rigshospitalet med titlen ”Tidlig diagnostik af lungekræft – hvor skal vi hen”?

Se program her

Flere af landets fremmeste forskere og meningsdannere på området stiller op for at fortælle om deres felt, for at svare på spørgsmål og for at deltage i debatten. Mere om FOLK og symposiet via mail til folk@dadlnet.dk.

Redaktør

IndenRigs
E-mail: efqLkHCua@I4.regionh.dk

Læs hele IndenRigs

IndenRigs_19_08.pdf

Du kan også abonnere på IndenRigs. Få tilsendt det nyeste IndenRigs til din mailbakke, hver 14. dag det udkommer.

Send en mail til indenrigs@rh.-regionh.dk

Nyhedsbrev

Læs Indenrigs

Rigshospitalets nyhedsbrev udkommer hver anden uge. Læs det her