Forskere fra Rigshospitalet har i et stort internationalt samarbejde afsløret, hvad det er for nogle gener, der er på spil, når mennesker udvikler multipel sclerose.
Det er verdens hidtil mest omfattende genetiske undersøgelse med 10.000 patienter og 17.000 kontrolpersoner, heraf 332 danske blodprøver, der ligger til grund for afsløringen af det genetiske ophav til sygdommen.
Sclerose-gennembruddet løfter bl.a. sløret for, at sygdommen primært er immunologisk, og resultaterne spås nu stor betydning for de fremtidige studier og giver håb om ny behandling af den frygtede sygdom.
Det er forskere fra Dansk Multipel Sclerose Center, Neurologisk Klinik på Rigshospitalet, der har ydet det eneste danske bidrag til forskningsresultaterne, som nu er offentliggjort i et af verdens førende tidsskrifter, Nature.Læs mere på Videnskab.dk