For fjerde gang i træk er det lykkedes Rigshospitalet at blive akkrediteret ved amerikanske Joint Commission International (JCI).
Akkrediteringen har bl.a. til formål at måle kvaliteten af arbejdet, patientsikkerheden ikke mindst, og vurdere organisationens evne til at samarbejde på tværs. Resultaterne fra undersøgelsen viser bl.a., at den samlede kvalitetsorganisation er styrket i forhold til de foregående akkrediteringer i 2002, 2005 og 2008. Om akkrediteringAkkreditering er en proces hvorved en uafhængig organisation, der er klart adskilt fra den sundhedsorganisation, der ønsker akkreditering – og som regel ikke er en organisation inden for det offentlige – vurderer, hvorvidt sundhedsorganisationen lever op til et sæt krav som er udformet mhp. at forbedre kvaliteten af patientbehandlingen. Akkreditering er normalt frivillig. (Joint Commission International: Standarder for hospitaler)
Joint Commission International er en non-profit og international, uafhængig akkrediteringsorganisation, der akkrediterer hospitaler overalt i verden.