Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Rigshospitalet indgår en 2-årig forskningsaftale med Eli Lilly & Co

Neurobiologisk Forskningsenhed under NeuroCentret på Rigshospitalet og forskere ved Eli Lilly & Co skal samarbejde om et nyt grundforskningsprojekt inden for kognition.
Projektet har til formål at undersøge de hjerneceller, som har betydning for arbejdshukommelse og opmærksomhedsevne.

Neurobiologisk Forskningsenhed har fundet de neuroner i forhjernen, som antages at være involveret i arbejdshukommelse, og som samtidig responderer på en bestemt slags nye lægemidler. Forskerne på Rigshospitalet har også udviklet et sporstof, som muliggør billeddannelse af områder i hjernen, hvortil disse lægemidler bindes. Projektet er en yderligere styrkelse af et netop påbegyndt forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd for individ og sygdom.
 
Eli Lilly & Co vil over de næste 2 år dække udgifterne ved gennemførsel af ny banebrydende grundforskning på Rigshospitalet. Eventuelle resultater vil blive offentliggjort på linje med andre resultater fra forskergruppen på Rigshospitalet. Forskere på Eli Lilly & Co deltager direkte i projektet, sammen med forskere på Rigshospitalet.
 
Lederen af Neurobiologisk Forskningsenhed, Professor dr.med., Gitte Moos Knudsen udtaler:

- Direkte støtte fra virksomheder til vores forskningsarbejde er af stor betydning. Ikke alene skaber det nye muligheder for at gennemføre avanceret forskning, men det er også en blåstempling af vores indsats. Yderligere sætter det forskningen i et samfundsmæssigt perspektiv, når en stor international virksomhed som Eli Lilly & Co vælger at støtte vores arbejde.



Redaktør

Email:L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk