Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Professor Henrik Kehlet modtager pris

Professor, overlæge, dr.med. Henrik Kehlet modtager den 12. juni 2012 en pris for fremragende klinisk forskning.

Overlæge dr. med. Th. E. Hess Thaysen og Hustrus fond uddeler prisen på 30.000 kr. til Henrik Kehlet for hans banebrydende forskning indenfor accelererede kirurgiske forløb.

Henrik Kehlet er verdenskendt for sin evidensbaserede forskning i operationsforløb og for udvikling af konceptet ”fast track kirurgi” eller ”accelererede operationsforløb”, som i praksis har revolutioneret arbejdsmetoder og arbejdsgange på hospitaler verden over.
Succesen er international og praktiseres inden for en lang række specialer fx bryst-, ortopæd-, abdominal-, lunge- og karkirurgi samt urologi. Patienterne har med de accelererede operationsforløb færre smerter, de kommer hurtigere ud af sengen og får derfor færre komplikationer og kan udskrives efter kortere indlæggelsesforløb end tidligere.

Prisen, der overrækkes på Rigshospitalet den 12. juni tildeles af fondens bestyrelse, bestående af Professor overlæge dr. med. Ove Schaffalitzky de Muckadell SDU, Professor overlæge dr. med. Peter Laurberg AAU samt Professor Niels Borregaard (formand).